Find job

Application Architect - SAP Identity Management

KMD’s SAP Division er på en forrygende rejse, der både har gjort os til Nordic Lighthouse Partner for SAP S/4HANA Cloud og givet os priser som SAP Cloud Partner of the year in Denmark og SAP Nordic Partner of the year. Vi har brug for flere skarpe hoveder, for at fastholde og udbygge vores position – blandt andet en dedikeret Application Architect til vores Security team.

Vores løsning er baseret på SAP Netweaver IdM og implementeret i godt 70 kommuner og regioner. Løsningen integrerer til flere platforme og skal udbygges yderligere. Hvis du vil være med til at præge udviklingen indenfor it-sikkerhed og Identity Management, så har vi et spændende job til dig.

Om jobbet

Vores SAP Division er en global udviklingsenhed med omkring 400 SAP-specialister fordelt på fire danske lokationer, vores afdeling i Warszawa og vores indiske samarbejdspartner. Vores opgaveportefølje er bred og dækker både udvikling af egne produkter, projektleverancer, application management og konsulentrollen. Samtidigt har vi kompetencerne til at dække hele SAP-landskabet som full service provider. Vi har stået for en række af de største og mest komplekse SAP-projekter i Danmark gennem de seneste år. Der er med andre ord ikke den SAP-opgave, vi ikke kan levere. Vores position giver os mulighed for at samarbejde direkte med SAP på mange områder. Vi er first movers på SAP’s nye teknologier og hjælper vores kunder til problemfrit at kunne være det samme. Vores opgaver er mange og derfor er mulighederne for en individuel opgaveportefølje, som afspejler kompetencer, temperament og karriereplan, også rigtigt gode.

Du indgår i team med 7 kolleger. I vores team arbejder vi både med stat, kommuner og regioner. Størrelsen, variationen og kompleksiteten af de arbejdsopgaver, udfordringer og ansvarsområder du får i KMD, medfører en daglig og fortløbende kompetenceudvikling i selve jobbet.

Dine opgaver og ansvarsområder vil blive inden for sikkerhed og IdM. Her skal du være med til at videreudvikle og vedligeholde vores nuværende løsning, så den understøtter kundernes ønsker og behov. Viden om processer og forretningsgange indenfor sikkerhed og IdM og evne til at omsætte disse til kundevendte og brugervenlige stabile løsninger er en central del af opgaven.

Om dig

Til rollen forventes erfaring med:

  • Identity Management
  • SQL
  • Konfiguration of SAP IDM tasks & jobs
  • Customisering af SAP’s provisioning framework
  • REST services, Web Services, SOAP, SPML, XSLT, WSS
  • Brugeradministration i MS Active Directory
  • Configuration af SAP Virtual Directory Server (VDS)
  • SAP ERP, BW og Portal systemer
  • SAP autorisationskoncept inklusiv strukturelle autorisationer
  • SAP HCM (PA30, PA40, PA42, PPOME)
  • SAP Solution Manager


Endvidere vil erfaring med flere af følgende være en fordel:

  • SAP IDM 7.2+
  • Udvikling af java classes til SAP IDM extension framework
  • Udvikling java scripts som anvendes i SAP IDM
  • Udvikling af SAP IDM connectorer
  • SAP PI og integrations scenarier
  • Performanceoptimering af MS SQL Server og/eller SAP ASE
     

Som person er du nysgerrig og opsøgende omkring dit fagområde - og holder løbende din viden ved lige. Du er udadvendt og bruger din viden til at skabe kreative løsninger for enten konkrete eller potentielle kunder. Du er god til at sætte dig i kundens sted og har god forretningsforståelse. Du føler stolthed ved dit arbejde, og stiller høje krav til dig selv. Du er en teamplayer, der samtidig formår at løfte dit personlige ansvarsområde. Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne – og dit fokus er ofte på standardisering, automatisering samt effektivisering.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Delivery Manager Lise Tobiasen Sørensen, telefon 41930289.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning allerede i dag og ikke senere end d. 01.09.2018.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.