Find job

Udbudsjurist med erfaring indenfor it sourcing

Kan du se dig selv i rollen som juridisk sparringspartner indenfor udbud- og kontraktsret? Har du forretningsindsigt, erfaring med IT sourcing og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med forretningen og de strategiske indkøbere? Hvis svarene er ja, og du samtidig har erfaring med IT-ret, udbudsret og forhandling af kontrakter, så er du måske vores nye kollega!

En alsidig hverdag tæt på forretningen og i dybden med udbudsretten

Hos DSB Jura fungerer vi som sparringspartner for hele DSB-koncernen og dækker en bred vifte af juridiske forhold.

I din hverdag hos DSB Jura, vil du at få en bred kontaktflade, hvori du vil have et tæt samarbejde med DSB Koncernindkøb, forretningen såvel som respektive ledere.

Det er derfor vigtigt, at du motiveres af at kombinere dine juridiske kompetencer med din forretningsforståelse, og at du er i stand til at omsætte juridiske udfordringer til enkle, operationelle og forretningsunderstøttende løsninger.

Dine opgaver er varierede, udfordrende og består blandt andet i at:

  • kvalitetssikring af udbudsmateriale (strategisk vigtige udbud og større EU-udbud)
  • sparring og løsningsorienteret rådgivning omkring alle aspekter af udbudsproceduren, ofte i forbindelse med store anskaffelsesprojekter
  • udarbejdelse/tilpasning af kontrakter som led i den udbudsretlige rådgivning samt deltagelse i forhandlinger af større kontrakter.
     

Er du den, vi leder efter?

For at få succes i jobbet har du stor erfaring med udbudsret og forhandling af kontrakter. Du har gerne arbejdet med it-udbudsløsninger såvel som it-kontrakter. Du har en juridisk uddannelse som eksempelvis cand.jur eller cand.merc.jur.

Vi ser desuden gerne at du

  • kan arbejde selvstændigt og på tværs af forskellige faggrupper
  • er resultatorienteret og proaktiv
  • har erfaring med at gennemføre EU-udbudsprocesser
  • formår at formidle og omsætte komplekse udfordringer til enkle løsninger
  • er flydende på skrift og tale i dansk samt engelsk.
     

Som vores nye udbudsjurist, bliver du en del af et professionelt team bestående af 9 jurister og 3 sagsbehandlere. Karakteristisk for afdelingen er vores gode fællesskab og samarbejde, den uformelle omgangstone og et højt arbejdstempo.

Lidt om os og dine muligheder hos DSB Jura

DSB har mange store udbud med en bred spændvidde, som dækker alt fra udvikling af mobilapps til opgradering af togmateriel. Du vil derfor opleve mange forskellige problemstillinger, og gennem din rådgivning kan du være med til at sætte et stort aftryk i valg af løsninger. Du tilrettelægger i vidt omfang selv din arbejdsdag, og ikke to dage er ens.

Løn- og ansættelsesvilkår

Dit arbejdssted er DSB's hovedkontor i Høje Taastrup, og du refererer i det daglige til Heike Milling Thyssen, chef for Jura.

Du vil som ansat i DSB blive omfattet en sundhedsforsikring med både forebyggelses- og behandlingstilbud. Vi tilbyder dig ligeledes en sund og varieret kantineordning med fri adgang til frugt, kaffe mv. Du får mulighed for at kunne rejse frit med DSB og tilbydes medarbejderbilletter, hvor du kan tage familien med på 4 årlige rejser. Du vil desuden blive tilbudt et fordelagtigt medlemskab til en af Danmarks største fitnesskæder.

Du ansættes efter den gældende overenskomst.

Kontaktpersoner

Heike Thyssen, Afdelingsleder
tlf: 24 68 99 46
mail: hemt@dsb.dk

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 19. august 2018. Vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.