Find job

It-supporter til NEXT Københavns Mediegymnasium

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange. Derfor søger vi nu en it-supporter, som kan hjælpe os videre med den ambition. 

Som it-supporter ved Københavns Mediegymnasium vil du blive en del af it-serviceteamet. Du vil få ansvaret for it-support af husets interne brugere, som primært arbejder med MS Windows PC’ere, der er dog også Apple/Mac-brugere. Generelt vil der løbende komme nye, udfordrende opgaver og projekter. På adressen vil du indgå i et supportteam med ejendomsservice og en front/administrativ medarbejder. Derudover bliver du en del af et større it-supportteam med i alt 18 kollegaer fordelt på 13 adresser. Du bliver en del af et spændende og dynamisk miljø, der hele tiden udvikler sig, og som byder på spændende it-faglige udfordringer.  

Som it-supporter er du NEXT’s ansigt udadtil, og det er derfor vigtigt, at du altid møder brugerne med et smil og hjælper denne videre med den opgave, de har brug for hjælp til. Du skal derfor udstråle troværdighed og have tillid til den ekspertise, du allerede besidder. Du formår at hjælpe brugeren med at få problemerne løst, og du formår at tilpasse din dialog afhængig af kundens tekniske niveau og it-forståelse.  

Du er god til at samarbejde både med dine kolleger internt og i andre afdelinger samt naturligvis med brugerne. Du trives i et travlt miljø, hvor vi er under konstant forandring.  

Profil, du 

  • har en bred Microsoft-viden eller erfaring med andre udbredte systemer og teknologier 
  • har erfaring med konfiguration af de meste anvendte mailklienter og kendskab til de mest anvendte netværksteknologier samt erfaring med konfiguration og installation af pc, printer og andet perifert udstyr 
  • har kendskab til administration Windows Server 2008, 2012 og evt. 2016  
  • har muligvis kendskab til administration af nogle af følgende produkter: Exchange Server, SQL Server, Internet Information Server og Citrix 
  • har erfaring med support til undervisning/uddannelse 
  • er god til at se sammenhængen mellem applikationer og er dygtig til at fejlsøge.
     

Hvis du har certificeringer inden for ITIL, Microsoft, Unix eller Netværk, vil dette være en fordel, men ikke en forudsætning for at bestride jobbet.   

Om dig, du  

  • har en it-supportuddannelse eller anden relevant it-uddannelse 
  • kan arbejde ansvarsbevidst, selvstændigt og struktureret  
  • er serviceminded, teamorienteret og engageret  
  • med et smil kan tackle mange forskellige personligheder 
  • er mødestabil og en god kollega 
  • taler flydende dansk og er rutineret på engelsk.
     

Gode udviklingsmuligheder  

Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’s mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod. 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuldtid og placeret på Frederiksberg. Skiftende arbejdssted kan forekomme i planlagte perioder. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, du begynder snarest muligt.   

Alle kvalificerede uanset personligt baggrund opfordres til at søge stillingerne. 

Ansøgning 

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Vi modtager ikke ansøgninger via mail eller brev. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. 

Kontakt

Kristian Michael Nielsen , It-driftsleder
kni@nextkbh.dk
Mobil +45 2233 6408.


NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 970 medarbejdere, der hver dag arbejder for at give skolens ca. 7000 elever en god uddannelse. I 2017 havde vi en omsætning på 724 mio.kr.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.