Find job

Erfaren it-infrastrukturmedarbejder med kompetencer inden for it-sikkerhed

Folketingets Administration søger en it-medarbejder til drift af servere, netværk og it-sikkerhed.

Du har bred erfaring med drift af Windows servere, netværk, firewalls og Vmware.

Du har en it-uddannelse eller anden fagligt relevant baggrund, og du besidder rigtig gode evner for systemer, strukturer og overblik. 

Dine arbejdsopgaver

Du skal primært:

  • Sikre en stabil drift og dokumentation af Folketingets it-systemer i samarbejde med de øvrige medarbejdere i systemgruppen
  • Deltage i daglig drift og overvågning af it-sikkerheden samt opfølgning på og udredning af sikkerhedshændelser
  • Yde support og bistand til kolleger i vores it-hotline, it-brugere samt vores it-udviklingsafdeling vedrørende infrastrukturforhold.
     

Du er en god teamplayer, der bidrager til både det faglige og sociale fællesskab i systemgruppen og enheden. Din indstilling er, at driften er vigtig, og at ingen opgave er ”for kedelig”. Du vil også få mulighed for at deltage som it-ressource i tværgående projekter, som ikke nødvendigvis er ”it-tunge”.

Vi arbejder primært inden for følgende teknologier: VMware vSphere, vSAN og NSX, Microsoft Windows Server, IIS, Exchange og SQL, Cisco netværk og sikkerhedsprodukter.

Din arbejdsplads

Du bliver en del af enheden It-systemer. Vi er 31 engagerede medarbejdere, der servicerer de ca. 1.100 brugere på Christiansborg. Vi er ambitiøse, servicemindede og kvalitetsbevidste. Vi har fokus på it-sikkerhed, brugervenlighed og god service. Vi har en uformel og positiv omgangstone.

Vi løser mange forskellige opgaver fra drift af Folketingets serverstruktur over support af it- og telefoniudstyr til udvikling og digitalisering på service- og administrationsområdet. Vi driver også Folketingets Servicecenter, hvor folketingets medlemmer og ansatte kan få hjælp til it samt en række praktisk orienterede opgaver.

Sammen med ti kolleger udgør du enhedens systemgruppe. Gruppen står for driften af husets it-infrastruktur – servere, netværk osv. Vi administrerer også brugeroprettelser, udstyr og faktureringer. Og vi huser projektledere, som arbejder med større og mindre projekter i huset.

Du har sammen med fire andre kolleger primært fokus på infrastrukturdriften. Du vil dog også i en række sammenhænge, både i arbejdstid og på vagterne komme i kontakt med slutbrugere, som du skal hjælpe og vejlede.

Din profil

  • Du er åben, venlig og kan formidle din faglighed til kolleger og brugere
  • Du arbejder struktureret og har analytisk sans
  • Du tager selvstændigt ansvar for fremdriften af dine opgaver og følger altid disse til dørs
  • Du har en positiv indstilling til opgaverne og du har lyst til at dele din viden, så dine kolleger får indsigt i dit fagområde
  • Du kan lide at arbejde i en selvledende organisation og tager ansvar for egne opgaver og udvikling
  • Du er fagligt nysgerrig og formår at sætte dig ind i komplekse tekniske problemstillinger.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Folketingets direktør og PROSA.

Du kommer på sigt til at indgå i systemgruppens vagtordning for driftsovervågning (aftner, weekends og helligdage). Omfanget er typisk max. 1 hverdagsaften pr. uge og en weekenddag hver 6. uge.

Du skal være indstillet på, at du skal sikkerhedsgodkendes ved en eventuelt ansættelse.

Information og ansøgning

Kontakt leder af systemgruppen John Skovgaard efter d. 9. august på tlf. 33 37 30 24, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via www.ft.dk.

Ansøgningsfrist: fredag den 24. august 2018, kl. 12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 37 og 38.

Du begynder i jobbet den 1. november 2018.

”Vi arbejder for det danske folkestyre” er formålet for Folketingets Administration. Vi er 423 ansatte i Folketingets Administration som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.