Find job

IT-teknisk supporter

Vi søger en IT-teknisk supporter, som brænder for at servicere og instruere vores togpersonale i deres tekniske arbejdsredskaber.

Du motiverer togpersonalet til at drage mest muligt nytte af udstyret gennem vejledning og god service, så de er i stand til at give vores kunder den bedst mulige service og rejseoplevelse.

Support og kvalitetssikring

Du bliver en del af et team, der yder personlig og telefonisk support til togpersonalet i forhold til deres tekniske mobile udstyr. Derudover sørger du for, at alt IT-udstyr bliver registreret og sikrer, at det fungerer efter hensigten gennem løbende kvalitetssikring.

Dine konkrete arbejdsopgaver er at

  • opsætte og klargøre togpersonalets mobile udstyr
  • kvalificere mangler og indsende dem til leverandør og sikre et godt samarbejde med dem
  • foretage udskiftninger og små reparationer af togpersonalets mobile udstyr
  • sikre logistikken af defekt udstyr, håndtering af forsendelser og modtagelse af returvarer fra eksterne leverandører
  • teste nye applikationsversioner til togpersonalets IT-udstyr
  • bidrage med at udarbejde brugervejledninger
  • foretage logistik og lagerstyring af togpersonalets mobile udstyr.
     

Du samarbejder med togpersonalet, DSB IT og andre eksterne leverandører.

Serviceminded og motiverende supporter

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er glad for at servicere og motivere, således at du bidrager til, at togpersonalet som er vores kunder, kan yde en god service til DSB's kunder.

Du er uddannet supporter eller har en teknisk service baggrund. Du trives med mange forskellige opgaver og formår samtidig at bevare overblikket. Vi forventer, at du har erfaring med direkte kundekontakt, og at du sætter en stor ære i at hjælpe kunden i mål.

Som person bidrager du aktivt til løsningsforslag og går gerne selv videre med ideen. Du er serviceminded og har en positiv indstilling til nye udfordringer. Du bliver en del af et team, hvor respekt og den gode tone er nøgleord, og derfor er det vigtigt, at du er positiv og fleksibel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst, og dit arbejdssted er Bernstorffsgade 20, 1577 København V.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV snarest og senest den 13. august 2018 via ansøgningslinket.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.