Find job

SharePoint specialist med konsulentrolle til softwareproducent

Om jobbet

Vi tilbyder et selvstændigt job i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor entusiasme og arbejdsglæde er drivkraften. Vi sætter kontinuerligt nye mål, men husker altid at fejre vores succeser sammen.

Hovedparten af vores løsninger leveres gennem vores net af danske såvel som internationale partnere, som vores team skal servicere. Dit arbejdssted er Esbjerg, men vi er fleksible omkring du eventuelt arbejder hjemmefra 1 dag om ugen.

Dine primære daglige arbejdsopgaver vil være at:

  • Understøtte partnere med at implementere WorkPoint softwareløsninger på danske og internationale marked
  • Understøtte partnere med teknisk know-how i SharePoint og Office 365
  • Vedligeholde samt sikre optimal SharePoint server infrastruktur hos servicekunder
  • Gennemførelse af tekniske analyser, workshops og rådgivningsessions primært til partnere
     

Om dig

Vi søger en fagligt velfunderet, systematisk og arbejdsom kollega, som ikke er bange for at yde en indsats.

Vi forestiller os at du har teknisk uddannelsesbaggrund på bachelorniveau eller derover som f.eks. datamatiker. Vi lægger stor vægt på den tekniske del af konsulentrollen, da rollen i høj grad består i at skabe sammenhæng mellem vores udvikling og leverance-afdelinger, ved at konfigurere og implementere løsninger på et højt niveau, så vi formår at hjælpe vores partnere med at komme i mål.

Dvs. du hjælper vores partnere med at konfigurere løsninger i SharePoint, således WorkPoint fortsat forbliver kundernes foretrukne dokumenthåndteringssystem. Du har indsigt i erhvervslivets behov for struktur som en del af deres normale hverdag. Du kan se værdien i, at sætte vidensdeling og processer i system i forhold til måden at arbejde med projektstyring, sagsstyring, kontakt- og relationsstyring.

Du har let ved at sætte dig ind i et produkt. Du er selvstændig, serviceminded, udadvendt og ikke mindst grundig og stabil. Du sætter en ære i at reagere hurtigt og effektivt og forstår vigtigheden af både at sætte kunden i fokus, men også konstruktivt at tegne rammer og betingelser op

Krav til jobbet.

Følgende punkter er krav:

  • Flere års erfaring med drift og konfigurering i SharePoint og SharePoint Online
  • Du mestrer Microsoft platforme som Office 365, Power BI og Power Apps på højt niveau
  • Erfaring med programmering i PowerShell, C#
  • Du kan fremvise tidligere erfaring/resultater fra tidligere positioner indenfor SharePoint administration.
  • Du er velformuleret og kan kommunikere på dansk og engelsk i både skift og tale

Derudover sætter vi også vores kultur i højsædet. Derfor vægter vi, udover evnerne, at kemien er på plads, så du naturligt bidrager til at styrke et i forvejen stærkt socialt liv i huset.

Om os

WorkPoint A/S leverer projekt-, sags- og dokumentsystemer til private og offentlige virksomheder i Danmark og udlandet gennem vores partner net. 

Blandt vores kunder finder du Mærsk Olie & Gas, LEGO, Arkil, De Danske Væksthuse og en række udenlandske kunder. WorkPoint A/S har omkring 25 aktive partnere, som er vores primære salgskanal.

Vi tilbyder

Der er tale om et job med en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer og forventninger. Derudover tilbydes pensions- og sundhedsordning, kantine- og frugtordning, en meget aktiv personaleforening og flere andre goder, som vi glæder os til at fortælle dig om.

Ansøgning

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Delivery Manager, Morten Stenderup på mst@workpoint.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning mærket ”SharePoint-specialist” vedlagt CV med angivelse af certificeringer. Send den gerne i dag til mst@workpoint.dk, da vi løbende indkalder til samtale indtil vi har fundet den rette kandidat.


WorkPoint A/S

WorkPoint A/S er en dansk softwarevirksomhed, som kan løse en lang række forretningskritiske udfordringer indenfor PMO samt dokumenthåndtering, og til den tætte dialog med vores partnere og kunder søger vi en seniorkonsulent med både en god teknisk og forretningsforståelse. Vi stræber mod at give vores partnere, og vores egen organisation, de bedste forudsætninger for at lave de bedste løsninger til brugerne af vores produkter.

Workpoint A/S er udråbt til årets ISV Partner 2015 af Microsoft Danmark for udvikling af WorkPoint A/S forretningsløsninger og apps til Office 365. Vi er eneste danske udviklingshus udråbt som en af de 20 mest lovende SharePoint-leverandører 2015 og 2016 i det amerikanske magasin CIOReview. Vi betjener partnere i Danmark, England, Irland, Island, Holland, Sverige og Norge. Vi er i konstant vækst og er nu ca. 20 medarbejdere fordelt på tre adresser i Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Esbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.