Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Ruby-udvikler med forretningsforståelse

”Du får en nyoprettet stilling og bliver IT-hjertet i en meget succesfuld forretning med det store ansvar og de muligheder, det giver for at præge vores fremtid,” fortæller CEO Rasmus Andersen.

  • Kan du – næsten – alt inden for Ruby on Rails og tage ansvar for at vedligeholde og udvikle vores platform? Og kunne du tænke dig 14 nye kolleger samt en god frokostordning og et arbejdsmiljø, hvor det skal være sjovt og rart at være på arbejde?

Hos Group Buy driver og udvikler vi fordelsklubben pluus.dk, som giver vores kunder muligheden for at vælge imellem ca. 50.000 produkter til indkøbspris. Vi har åbnet vores koncept i Danmark, Sverige og Tyskland og er på vej til at indtage flere lande.

Tag det fulde ansvar for vores platform

Som Ruby-udvikler er du vores nye dedikerede og stærke IT-kompetence, der optimerer, vedligeholder og videreudvikler vores system. Systemet styrer hele værdikæden fra webshop via ordrebehandling til betalingsmodul, og ambitionen er, at vores kunder altid oplever et godt ordreflow, og at vores logistik, lager og betaling fungerer optimalt. Du bliver oplært af og får et tæt samarbejde med to Ruby-udviklere fra vores eksterne systemleverandør.

”Det er dig, der sikrer et veludviklet IT-setup med fokus på nye features, abonnementsløsninger og generelt en endnu bedre brugeroplevelse. Og på sigt er det meningen, at du gradvist overtager ansvaret for vores samlede IT-setup.” – Rasmus.

Ruby-udvikler med holdning til god kode og kommercielt mindset

  • Det er et krav, at du har erfaring med udvikling i Ruby, så du efter en kort introduktion til vores platform er selvkørende og i stand til at vedligeholde og udvikle på platformen.
  • Du er vant til at skabe gennemtænkt kode samt udvikle med blik for konsekvenserne af dit arbejde og værdien for den samlede forretning.
  • Du har en struktureret og systematisk tilgang til softwareudvikling og blik for det kommercielle og forretningsmæssige.

”Der er alle muligheder for at komme til at trives rigtig godt hos os. Vi er et ungdommeligt team, der er gode til at tage godt imod nye kolleger. Vi har ikke glemt, hvordan det er at være ny, og vi glæder os til at tage imod vores nye Ruby-udvikler,” slutter Rasmus.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Andersen hos Group Buy på tlf. 91 11 11 33. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.