Find job

Product Owner til det mest nytænkende agile it-udviklingsmiljø i den offentlige sektor

Har du ambitioner om at være frontløber i digitaliseringen af den offentlige sektor? Evner du at bygge bro mellem politik, faglighed og leverandørstyring? Og brænder du for faglig ledelse og at skabe synlige resultater? Så er du måske vores nye Product Owner (PO) og projektleder i kontoret for Digitalisering og Support.  

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk.  

Bliv del af et dynamisk og nytænkende agilt it-udviklingsmiljø  

I kontoret for Digitalisering og Support har vi ansvaret for den digitale udvikling og forvaltning af både interne sagsbehandlings-/forretningssystemer og de forretningssystemer, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på landsplan (Jobnet, VITAS mv.). Samtidig har vi ansvaret for den digitale implementering af politiske reformer og initiativer på beskæftigelsesområdet, herunder udvikling af selvbetjeningsløsninger mv.  

Som vores nye PO får du ansvaret for dit eget produktområde i vores it-løsningsportefølje.  

Dine arbejdsopgaver og dit ansvar ligger indenfor:  

  • faglig ledelse og ejerskab af aktiviteter indenfor dit produktområde i et agilt set up. Læs mere om modellen her     
  • planlægning af opgaver og leverancer herunder balancering af vedligeholdelses- og udviklingsaktiviteter  
  • økonomistyring samt projektledelse af projekter indenfor eget område  
  • brobygning mellem fagkontorerne i STAR og it udviklingsorganisationen  
  • bruger og virksomhedsinddragelsen i udviklingen fx brugerrejser, fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser  
  • udarbejdelse af strategioplæg og roadmap for dit PO-område.  
     

Bliv vores nye kollega  

Vi forestiller os, at du:  

  • har lysten til faglig ledelse (ikke personaleledelse) i en offentlig kontekst  
  • har lyst til at arbejde med et meget dynamisk område, hvor der altid er stor politisk opmærksomhed og behov for tæt dialog og samarbejde med en lang række interessenter  
  • har erfaring med at bygge bro mellem forretning og it samt oversætte forretningsbehov til it-løsninger  
  • har erfaring med agil it-udvikling, projektstyring, kontrakt- og leverandørstyring  
  • har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt  
  • har en åben og inddragende dialogform, så der skabes et godt arbejdsmiljø – også når der er travlt  
  • har stor interesse i og flair for nye teknologier og digitaliseringstrends  
  • har en relevant akademisk uddannelse.  
     

Vi finder løsninger sammen  

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have at du starter senest den 1. oktober 2018.  

Du bliver ansat som konsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten.  

Dit daglige arbejdssted er Njalsgade 72A, 2300 Københavns S.  

Du skal ca. 2 dage om ugen arbejde i STAR Citys kontor i Lyngby, som er beliggende på Nørgaardsvej 32 - tæt ved S-tog stationen.  

Spørgsmål og ansøgning  

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Jan A. Bengtsen på tlf.nr. 7221 7573 eller digitaliseringschef Mette Jørgensen på tlf.nr. 7221 7540.  

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Susanne Foss Rasmussen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5268.  

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 19. august 2018.

Vi forventer, at gennemføre samtaler i uge 34.  

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.