Find Job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Systemudvikler til autoteam

Vil du være med til at præge næste generation af unikke IT-løsninger til autobranchen i et agilt miljø med både ældre og helt nye teknologier? Og har du lyst til at udgøre en central del af et mindre, men meget succesfuldt team i en sund og god virksomhed?

”Du får muligheden for at udfordre os i hverdagen og derved blive en vigtig spiller i vores forandringsproces, hvor vi hele tiden skal tænke nyt og skubbe grænserne for, hvordan vi løbende kan udvikle administrative løsninger, der kan hjælpe til at forbedre autobranchens bundlinje,” fortæller CEO Henrik Johnsen.

Vitec Datamann A/S er en del af den svenske softwarekoncern Vitec, der har mere end 700 ansatte i hele Norden. Vitec Datamann udvikler i sit primære virke branchespecifikke IT-løsninger – og inden for autobranchen er vi blandt de største i Danmark.

Som udvikler er din opgave – på lige fod med dine udviklerkolleger – at videreudvikle vores administrative løsning, Autovision, til autobranchen. Dit arbejdsområde spænder bredt lige fra løsningsdiskussioner med kunder og kolleger hen over design, beskrivelse, programmering, test og endelig aflevering til kunde- og/eller supportafdelingen. Desuden er du med som second line-backup for vores support, hvor du primært vil supportere de systemer, du og dine kolleger har udviklet.

AutoVision er vores administrative økonomisystem til autobranchen, der udgør et unikt workflow management-system i mange autoforretninger. Vores udvikling sker primært til en Windows-verden og med et 4. generations Extended Cobol-lignende værktøj fra Micro Focus. Vi benytter dog også en del andre sprog og værktøjer, når det er mest hensigtsmæssigt.

Et modent og stærkt team med høj anciennitet

Du får et tæt samarbejde med udviklingsteamets 12 udviklere og 10 supportere. Omdrejningspunktet er, at det skal være lige så sjovt at gå på arbejde, som det skal være udbytterigt og udfordrende. Vi arbejder agilt med høj grad af frihed under ansvar. Vores udviklingsmiljø er tilpasset Scrum-modellen, hvor hovedvægten er lagt på udvikling og fremdrift med et minimum af administrativt overhead.

”Der er grund til, at dine nye kolleger har været her længe. Vi er bare et rigtig godt team med de store ambitioner i behold,” fortæller Henrik Johnsen.

Passer du lige netop ind i vores team?

  • Der er flere indgange til stillingen, men vi forstiller os, at du har en IT-relevant uddannelse kombineret med solid erfaring fra en lignende udviklingsrolle med eksempelvis Cobol, C# eller tilsvarende.
  • Du er hurtig til at lære nye programmeringssprog og værktøjer, og det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring med programmering til administrative løsninger. Såfremt du har nogen viden om virksomhedsøkonomi, vil det ligeledes være et plus.
  • Du behersker dansk og engelsk på et fornuftigt niveau.

”Er du er en teamplayer, der fungerer godt i en mellemstor udviklingsgruppe, nysgerrig af natur samt trives godt i et agilt miljø, så vil du kunne få en rigtig god fremtid her hos os,” slutter Henrik Johnsen.

Besøg os på www.datamann.dk.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Johnsen hos Vitec Datamann på tlf. 29 49 92 22. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på tlf. 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies.