Find job

Team Lead til Loyalty Key

Ønsker du at være en del af en succesfuld gazelle-vindende startup og drømmer du om at være bindeled mellem forretningen og IT?


Jobbet

Loyalty Key er en succefuld gazelle-vindende start-up virksomhed, som skaber white label loyalitetsløsninger til kendte kunder som f.eks. SAS. Der er rygende travlt og derfor søger Moment, på vegne af Loyalty Key, en dygtig Team Lead til et udviklingsteam på 4 medarbejdere. I rollen vil du både varetage udviklingsopgaver samt være ansvarlig for formidling og priroritering af udviklingsteamet opgaver i overensstemmelse med forretningens mål.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab på cirka 25 personer, der har hovedkontor lige ved Københavns Rådhusplads i hjertet af København. Her arbejder alle mod det samme mål; at blive ved med at være på forkant med kundernes behov og at eksekvere på det.

Teamet du vil blive ansvarlig for består af 4 dygtige udviklere. Teamet er kendetegnet ved en uformel stemning og ånd, hvor alle kan tage selvstændige beslutninger, men løfter i flok. Din opgave er at navigere i en omskiftelig hverdag med det overordnet ansvar for prioritering og uddelegering af opgaver i teamet.

Udover at du vil være bindeleddet imellem udviklingsteamet og den øverste ledelse, vil du ligeledes selv bidrage til udviklingsopgaver med teknologier som PHP 7.x, MySQL, NodeJS, Redis, Varnish og GitLab. Dine opgaver vil i den forbindelse bestå i at:

  • Designe og udvikle SaaS-produkter.
  • Implementere nye værktøjer og platforme.
  • Forbedre platformens stabilitet (performanceteste, automatiserede tests mv.)
  • Bruge best practices fra udviklingen.
  • Code reviewe.
     

Som Team Lead er det vigtigt at du trives i at kunne bevare det samlede overblik i en travl hverdag samtidigt med, at du kan gå i detaljen med udviklingen. Du skal kunne se dig selv være ansvarlig for kommunikationen og implementeringen af forretningens mål i teamet.

Din profil

For at få succes i stillingen har du tidligere erfaring indenfor Team Lead eller projektledelse. Det er essentielt, at du har helt styr på dine objektorienterede metoder og kender dine MVC udenad for at kunne sparre med teamet.

Samtidig vægtes det højt, at der er et match mellem dig og de personlige kvaliteter, Loyalty Key sætter højt: Du har gode samarbejdsevner, er resultatorienteret og proaktiv.

  • Du skal være skarp på objektorienteret PHP (gerne have arbejdet med php 7.x) og MVC-frameworks - meget gerne Laravel - og du føler dig hjemme i LAMP-stacken.
  • Du har arbejdet med PHPUnit eller har erfaring med automatiserede tests.
  • Du skal have styr på din front-end (CSS3 / HTML5 / JS-frameworks, såsom Vue.js, Angular eller React).
     

Arbejdstid og løn

Stillingen er en ansættelse på fuld tid, hvor arbejdstiden typisk vil ligge i mellem 8-16.

Løn efter kvalifikationer.

Young Digitals

Ved at søge denne stilling kan du blive medlem af Moments Young Digital-netværk, hvor du får adgang til spændende job og personlig- og faglig udvikling. Vi prioriterer udviklingen af vores IT-konsulenter højt, og du vil derfor få eksklusiv adgang til coaching, kurser, karriererådgivning og hjælp til at finde den næste spændende opgave, når du engang får lyst til nye udfordringer.

Læs mere om netværket her: www.moment.dk/netvaerk/young-digitals

Søg Job

Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg jobbet her” og vedhæft din ansøgning samt CV.

Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.