Find job

Dynamics NAV-udvikler/konsulent

Vi søger en NAV-udvikler, der gerne vil være med i hele processen fra ide til handling. Vi er åbne for, om det er en konsulent, der kan udvikle, eller en udvikler der vil mere end at udvikle.

Du får tid og rum til at arbejde med en NAV 2016-brancheløsning og give vore ”interne” 22 faste kunder god leverance og god service. Du får en travl, men varieret, arbejdsdag i et NAV-team på 8 kolleger ligeligt fordelt på begge køn. 

Det handler om NAV-udvikling, løsningsdesign og vedligehold/support, og du kan være med i alle faser fra kundedialog til løsning, udvikling, implementering, rådgivning og support. Du kommer til at arbejde med de nyeste værktøjer og være med ved bordet om NAV 2016, BI/Targit, CRM, SharePoint, WorkPoint, Lessor og Continia.

Virksomhedsprofil

SEGES er som udviklingshus og viden- og innovationscenter en del af Landbrug & Fødevarer. Kunderne på opgaven er DLBR, som er et landsdækkende netværk bestående af 21 selvstændige virksomheder, der beskæftiger næsten 2.800 medarbejdere. Hos SEGES er vi cirka 650 medarbejdere, der indsamler, oparbejder og formidler viden og innovation samt understøtter DLBR-rådgivningsvirksomhederne med produkter og services.

Jobbet

Sammen med dine kolleger i Afdelingen for Forretningssystemer skal du være med til at videreudvikle og vedligeholde en stor og kompleks Dynamics NAV-brancheløsning, "KONTORLØSNING", der er installeret på mere end 25 lokationer. Derudover serviceres flere interne NAV-løsninger i SEGES og Landbrug & Fødevarer.

Du vil indgå i et team, således at dine udviklerkompetencer kan kombineres med bredden i opgaver, og dine arbejdsopgaver vil kunne omfatte:  

  • Design og kravspecifikation
  • Udviklingsopgaver i Dynamics NAV  
  • Styring af udviklingsopgaver
  • Test og dokumentation
  • Implementering
  • Rådgivning om anvendelse af brancheløsningen
  • Information og servicering af kunder
  • Deltagelse i hotline- og supportopgaver.
  • Vedligehold.
     

Opgaverne løses fortrinsvis fra Aarhus N med meget få kundebesøg hos rådgivningsvirksomhederne i Danmark.

Personlig og faglig profil

Du har allerede erfaring med Dynamics NAV, måske fra et konsulenthus eller SolutionCenter. Du ønsker måske at erstatte mange kilometer på landevejene med et udviklerjob, der giver mulighed for ”work-life balance” samt at komme i dybden med én løsning og én kundegruppe. Du har en baggrund og uddannelse inden for enten økonomi eller IT kombineret med erfaring med NAV-udvikling, en systematisk arbejdsform, gode samarbejdsevner og en serviceminded tilgang.

Virksomheden tilbyder

SEGES tilbyder et job i et team, der arbejder med et langsigtet og forretningsmæssigt fokus på at udvikle og drive en fælles ERP-brancheløsning. Kolleger, brugere og ledelse prioriterer support og videreudvikling af it-værktøjer, der kan styrke og optimere forretningen. Målet er til stadighed at tilbyde nye muligheder for kundeservice, ledelse og ressourcestyring. 
Strategien er at være på forkant med de teknologier, der anvender samspillet mellem Dynamics NAV, SharePoint, BI, CRM og MS Office. Målet er at skabe moderne og innovative løsninger alle steder, hvor det i rådgivningsvirksomhederne kan understøtte forretningsstrategien.  

SEGES tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, kurser og efteruddannelse samt engagerede og hjælpsomme kolleger og godt forhold til vore kunder.

Praktiske oplysninger 

Vi ønsker at ansætte vores nye kollega snarest og behandler derfor ansøgningerne løbende. Ansættelsesforhold aftales individuelt på baggrund af dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Ivan Munk på telefon 8740 5053 eller 2146 7980 eller ivm@seges.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Skejby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.