Find job

MS infrastruktur konsulent-/specialist

Bliv en del af den fortsatte succes i IT Relation

Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed hvor der er højt til loftet, høje ambitioner, høj vækst og høj kundetilfredshed?

Hos IT Relation går det rigtig stærkt, hvorfor de nuværende teams af meget dygtige og engagerede systemkonsulenter ønskes udvidet med flere professionelle MS infrastruktur konsulenter-/specialister.

Som MS infrastruktur konsulent-/specialist bliver du en del af et fagligt dygtigt og engageret team, hvor alle arbejder for at levere optimale løsninger til kunderne. Du tilbydes et yderst selvstændigt job med mange muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Hos IT Relation er der unikke karriere muligheder, da der arbejdes med de nyeste MS teknologier i de hostede miljøer.

Arbejdssted er Hørsholm eller København.

Jobbeskrivelse:

Du kommer til at arbejde med implementering af kunder i hostede miljøer.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Implementering af nye kundeløsninger primært baseret på MS teknologier
  • Migrering af kundernes eksisterende løsninger ind i IT Relations datacentre eller som en hybrid til Public Cloud
  • Design af de bedste løsninger til kunderne
  • Projektarbejde-/ansvar i forbindelse med implementeringer hos kunderne
  • På større projekter arbejder du sammen med dedikerede projektledere
  • Rådgivning af kunderne i forhold til valg af de rette løsninger og design af disse
  • Deltage i kvalitetssikring at kundetilbud.
     

Din profil:

Vi forventer, at du er skarp på det tekniske med base i Microsoft Infrastruktur teknologierne, og vant til at rådgive eksterne IT-folk.

Du er en smilende IT-problemknuser, som har lysten og evnen til at sikre en høj kundetilfredshed, og ambitionerne til altid at finde den optimale løsning.

Udover dit faglige og personlige fundament, forventer vi, at du arbejder struktureret og systematisk samt motiveres af selvstændigt ansvar.

Du har minimum 3 års erfaring med implementering af Microsoft-platforme og gerne certificeret, men det er ikke et krav blot din erfaring modsvarer dette.

Du skal have kendskab til flere af disse produktområder:

  • MS Windows Server
  • Citrix og terminalserver-miljøer
  • Office 365
  • MS Exhange og SQL
  • Skype for Business
  • Virtualisering på VMware og-/Hyper-V
     

Du tilbydes mere end "blot" et job:

Du vil have markant indflydelse på din egen hverdag og på virksomhedens udvikling. Der er tale om et meget alsidigt og udfordrende job, som på baggrund af en markant kunde- og markedsorientering samt meget stærke værdier, oplever kraftig vækst i disse år. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, og du vil løbende få opdateret din viden inden for området. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder.

Mulighederne for personlig udvikling er særdeles gode da IT Relation vækster kraftigt, og derved opstår der løbende muligheder for at dygtiggøre sig, arbejde med de nyeste teknologier og arbejde med virksomheder som spænder fra 10 ansatte til 3000 ansatte.

Om virksomheden:

IT Relation beskæftiger mere end 460 medarbejdere på 8 lokationer i Danmark, hvor hovedkontoret ligger i Herning.

Du bliver en del af et IT-firma som er med helt i front og lidt ud over det sædvanlige. Smilende, lidenskabelige, servicemindede og i særdeleshed skrappe til IT. Du bliver én af hverdagens superhelte.

IT Relation er gennemsyret af "No Problem"-kulturen, som er svaret på enhver IT-udfordring. Ligeledes er kulturen kendetegnet ved at alle tænker optimale IT-løsninger og ultimativ kundeservice.

Du kan læse mere om IT Relation på www.itrelation.dk.

Ansøgning

Effektiv Rekruttering bistår IT Relation ved denne rekruttering. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Bønløkke, cb@erhr.dk eller tlf. 40406633.

Alle henvendelser behandles med behørig diskretion og fuld fortrolighed, ligesom virksomheden ikke gøres bekendt med kandidaternes navne før accept af dette.

Fremsend venligst ansøgning og CV via vores online ansøgningsformular.

Ansøgningsfrist snarest muligt - samtaler afholdes løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm eller København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.