Find job

Sikkerhedsekspert, koordinator og projektleder i ét?

Vil du arbejde med IT- og informationssikkerhed? Brænder du for ISO2700x? Kan du drive OG være ekspert?

EKF søger en sikkerhedsansvarlig konsulent til vores IT-afdeling. IT-afdelingen består af 9 medarbejdere – og som led i vores nye strategi søger vi flere nye kollegaer. Vores IT-strategi går på forenkling og standardisering, hvor det er hensigtsmæssigt – men også på at bygge gode og passende digitale løsninger til at understøtte vores forretning med teknologi og processer, der passer til årstallet. Afdelingen har et godt og åbent samarbejde, hvor engagement og indflydelse følges ad.

Sikkerhed er naturligvis vigtigt, så du vil spille en nøglerolle i spændfeltet mellem IT, compliance, interne jurister, leverandører og brugere som faglig ekspert og projektleder. Du er omdrejningspunktet, der sørger for, at vi alle kan arbejde i trygge rammer og er godt forberedt på de trusler, der løbende rammer os. Desuden medvirker du aktivt til, at vi lever op til et complianceniveau, der er nødvendigt for virksomheder i den finansielle sektor.

Dine opgaver vil være at:

  • implementere, vedligeholde, videreudvikle og dokumentere vores sikkerhedsrammeværk (ISO2700x)
  • udarbejde risikovurderinger og analyser samt styre vores sikkerhedsrelaterede tiltag
  • oversætte regler og lovkrav til konkrete løsninger på det rette niveau
  • planlægge, gennemføre og dokumentere konkrete sikkerhedsrelevante kontroller
  • kommunikere overblik og koordinering af løbende sikkerhedsindsatser
  • stille krav, følge op, finde løsninger og rådgive i sikkerhedsspørgsmål ifm. intern applikationsudvikling.
     

Vi forestiller os at du:

  • har en solid IT-faglig baggrund og brænder for IT- og informationssikkerhed, herunder ISO2700x
  • er god til at lede projekter og bruge dit interne og eksterne netværk aktivt til at sikre at opgaver bliver løst
  • har en relevant universitetsuddannelse, gode skriveegenskaber og stor teknisk interesse
  • er analytisk, struktureret og selvstændig – og kan lide at følge dine opgaver til dørs
  • kan kommunikere tekniske problemstillinger til ikke-tekniske interessenter
  • har interesse for andre mennesker og gode interpersonelle kompetencer.
     

Derudover vil det være en fordel, hvis du har deltaget i implementeringen af ISO2700x, er sikkerhedscertificeret (CISM/CISSP/CISA eller lignende) og/eller har erfaring fra finanssektoren, revision, økonomifunktioner eller anden finansbaggrund.

Vi tilbyder:

En udfordrende stilling i en spændende virksomhed i rivende udvikling. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Et godt socialt miljø med 135 engagerede og dedikerede kolleger, der holder til i dejlige lokaler ved Nordhavn station.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Piet Haarbo på tlf. 2018 3958, pha@ekf.dk eller HR-partner Leila Lind, på tlf. 4177 2771, lel@ekf.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning med cv og relevante bilag senest søndag den 16. september 2018.

EKF er Danmarks Eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere deres eksport og dække de risici, der er ved at handle med andre lande. Alene sidste år sagde vi ja til garantier og kautioner, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for 29 milliarder kroner og fastholde eller skabe 13.000 danske arbejdspladser. Vi betragter os selv som en moderne finansiel virksomhed, men vi er ejet af staten og hører under Erhvervsministeriet.

Læs mere om EKF på www.ekf.dk

Følg EKF på LinkedIn: www.linkedin.com/company/EKF-Danmarks-Eksportkredit

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.