Find job

IT-teknisk projektleder

Brug din solide it-infrastruktur viden i en nøglerolle som IT-teknisk projektleder


Hvis din solide erfaring inden for projektledelse bakkes op af teknisk viden om IT-infrastruktur og IT-drift, har du nu mulighed for at få et udfordrende og spændende job. Du vil blive en del af vores IT Service Delivery Management projekt og driftsafdeling, under IT-Operations i DSV Global IT. Vores primære opgaver er at sikre en stabil global IT-drift samt at sikre, at vores IT-projekter bringer nye IT-services sikkert og effektivt ind i den daglige drift på globalt plan.

Rollen som IT-teknisk projektleder

Dit fokus generelt set er at lede IT-infrastrukturprojekter og at IT-leverancer med kompleks it-infrastruktur bliver leveret som aftalt. Nøglen til succes ligger i din evne til at bygge bro mellem forretning og teknik – både i forhold til de menneskelige og de mere tekniske aspekter. Du bliver en del af et high-performance IT-Projektteam.

Dit første projekt er strategisk vigtigt for vores succes som global support organisation. Vi er i etableringsfasen af et Global IT Support Center. Projektets hovedopgave er at lave en transition fra et lokalt landespecifikt setup til et centralt fælles center. Denne opgave forventes at optage ca. halvdelen af din tid og have en varighed på ca. 2 år. Der vil være global rejseaktivitet forbundet med stillingen og en høj grad af internationalt samarbejde.

Derudover vil opgaverne f.eks. være:

  • Oversætte de forretningsmæssige krav til IT-projekter, der kan udføres af specialister
  • Sikre en succesfuld overgang af nye eller ændrede it-services fra projekt til drift
  • Samle virtuelle teams på tværs af Global IT til udførsel af projekter
  • Sikre samarbejde og koordinering af ressourcer i IT-Operations
  • Gennemførsel af projektleverancer ud fra DSV-projektmodel, herunder:
  • Analyse, design og nedbrydning af opgaver
  • Estimering af opgaver
  • Opfølgning på leverancer
  • Projektrapportering
  • Risk og issue management.
     

Højt drive med stor IT- og projektledelseserfaring

Din uddannelse har givet dig et solidt teoretisk fundament for at drive IT-projekter, og du har mindst fem års erfaring fra ledelse af store IT-infrastrukturprojekter. Du er vant til at arbejde med rammeværk og metoder såsom PRINCE2, ITIL og Kanban. Herunder vil kendskab til IT Service Management og Service Desk & Support vil være en fordel.

Mest af alt er du en person, der får tingene gjort. Du kan samle det rigtige team, tage ansvar og sikre, at dit projektteam leverer inden for den aftalte tid, kvalitet og budget. Dette kan du, bl.a. fordi du har din værktøjskasse i orden, og fordi du evner at inspirere og motivere teammedlemmer til at holde fokus og momentum – selv når dit projekt oplever udfordringer og modgang, forstår du at navigere sikkert i mål. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og oplever sjældent ubehagelige overraskelser.

Bliv en del af en global IT-organisation i verdens 5. største transport- og logistikvirksomhed

Global IT er DSV's IT-enhed og varetager den centrale og globale IT-styring, udvikling, drift, vedligeholdelse og support af datacentre, servere, WAN, LAN, internet og intranet samt de globale forretningsapplikationer.

Global IT følger udviklingen inden for IT-branchen og er i gang med at modernisere og forbedre IT på en lang række områder for til stadighed at understøtte DSV's forretningsudvikling. Vi opererer således i et globalt miljø og arbejder tæt sammen med DSV kolleger på tværs af flere lande både inden for IT og forretningsfunktioner. Global IT har i dag mere end 1350 ansatte på verdensplan.

Service Delivery Projekt Afdelingen er ansvarlig for driften af alle globale IT-services. Vi er ca. 300 dedikerede medarbejdere primært placeret i Danmark, Polen, Holland, Sydafrika, USA og Filippinerne. Vores projekter indeholder typisk en god blanding af teammedlemmer fra flere lande.

Tag springet?

Er du klar til at tage det næste vigtige spring i din karriere og blive en del af DSV? Send os din ansøgning og cv ved at anvende linket nednefor. Vær opmærksom på at vi behandler ansøgningerne løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susse Guldager på tlf.: 52 14 74 37.

Vi ser frem til at høre fra dig.

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en af de bedst performende virksomheder i transport og logistik branchen. 45.000 medarbejdere i mere end 80 lande arbejder passioneret med at levere gode kundeoplevelser og service af høj kvalitet. Alt dette enten som en del af driften eller i forskellige supporterende roller. Hvis du har et højt drive, talent og trives med ansvar – så giver vi dig den support, du behøver for, at udvikle dit potentiale og din karriere. Læs mere på www.dk.dsv.com eller www.dsv.com.

Ansøgningsfrist: 16. september 2018

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hedehusene

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.