Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Databaseadministrator med erfaring indenfor Microsoft SQL

Vil du arbejde med Microsoft SQL-servere i en af Danmarks førende IT-outsourcingvirksomheder?

I Itadel har vi skiftet ensomme konsulentopgaver ud med samarbejde. Du bliver derfor en del af et fantastisk team af databaseadministratorer, som sammen hjælper vores kunder remote fra vores egne kontorer i Aarhus og København. Skal du med på holdet?

”Sammen laver vi en plan for din videre kompetenceudvikling – så selvom du er god i forvejen, kan du ikke undgå at blive endnu bedre. Og når du arbejder med de nyeste teknologier, får du både udfordret og udviklet dine analytiske evner og tekniske kompetencer,” fortæller din kommende leder, Thomas Klithav Hansen.

Vi er Itadel

Itadel er vi specialister i IT-drift. Fra vores platforme og datacentre driver vi servere, platforme og applikationer effektivt og sikkert for vores kunder, som tæller nogle af de største virksomheder i Danmark. Vi er i dag over 300 medarbejdere og mangler nu en ny databaseadministrator til vores hovedkontor i Aarhus – og det er her, du kommer ind i billedet.

Rådgivning, Microsoft SQL og DevOps

Som databaseadministrator får du din hverdag i Microsoft SQL-afdelingen. Her arbejder du tæt sammen med 9 andre databaseadministratorer, som er nogle af landets absolut dygtigste. Vi arbejder med DevOps i krydsfeltet mellem drift og implementering, og din hovedopgave bliver at drifte Microsoft SQL-servere for vores kunder samt rådgive dem i processen.

Mere specifikt betyder det, at du:

  • implementerer, optimerer og drifter databaser/servere og sørger for at de kører optimalt
  • vedligeholder backups
  • migrerer ny kundedata til nye systemer
  • sparrer med både kunder og vores egne netværks- og servereksperter for at sikre de bedste og mest effektive løsninger.

”Det er et meget tilfredsstillende arbejde, for du er med til at skabe tryghed og tillid hos kunderne. Du bliver kundens trusted advisor og sikrer, at deres data bliver behandlet på en ordentlig måde,”fortæller Thomas.

Vi klæder dig fagligt godt på

I de første 3 måneder kan du se frem til en god introduktion til hele virksomheden. Du får en fast mentor, og afhængigt af dit tekniske fundament sætter vi den helt rigtige uddannelsespakke sammen til dig, så du løbende udvikler dig i rollen.

Erfaren profil med Microsoft SQL-indsigt

  • Du har minimum 3 års erfaring med Microsoft SQL.
  • Det er en fordel, hvis du har konsulenterfaring samt erfaring med Windows, Azure, Cloud og Powershell – men det er ikke et krav.
  • Du har gode engelskkundskaber, og du kan begå dig på dansk.

Vil du gøre karriere hos os?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Klithav Hansen hos Itadel på tlf. 4737 4603. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Viby J

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.