Find job

Infrastructure Specialist (Microsoft)

Drømmer du om at få ansvaret for at udvikle og drive et moderne cloud-baseret test- og udviklingsmiljø, der understøtter Danmarks mest progressive og ambitiøse agile udviklingssetup? Så har vi udfordringen for dig!

Jobbet

Som Infrastructure Specialist bliver du en del af et projektkoncept, hvor vi har samlet kunde og leverandører under ét tag. Du kommer til at drive et moderne og avanceret cloud-baseret test- og udviklingsmiljø, der er det tekniske fundament for hele setup’et.

"One Team” er nøgleordet for både projektet og for stillingen. Projektet består af ca. 100 projektdeltagere, opdelt på 7-8 parallelle udviklingsteams, fra fire forskellige leverandører samt en række Product Owners på kundens side. Udover de 7-8 udviklingsteams, er der et femte team (Systemforvalter) som er ansvarlig for hele den tværorganisatoriske koordinering af projektet. Du vil blive placeret i det tværgående team og vil have reference til teamlederen.

Som Infrastructure Specialist, bliver du ansvarlig drift og udvikling af et komplekst Microsoft baseret test- og udviklingsmiljø og skal både styre eksisterende processer, samt definere og etablere nye processer i forbindelse med provisionering, patch management med mere. Du kommer til at arbejde med konstante forbedringstiltag og continuous integration og deployment til 20 testmiljøer, baseret på, SCOM, SCCM, HyperV, Windows Server 2012 R2, Working Software, Microsoft C# .NET-miljø, SQL Server 2016 og understøttet af Github, TeamCity, Octopus Deploy, JIRA og Confluence Wiki.

Teamet

Du vil få base på vores kontor i Lyngby, hvor du bliver en del af et meget dynamisk team. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med spændende opgaver, projekter og gode personaleforhold. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, som samtidig er kendetegnet ved et stærkt fagligt engagement.

Dine kvalifikationer

Du er tillidsvækkende og god til at skabe og vedligeholde relationer hos både kunden og kollegerne. Du har et godt overblik, er altid på forkant med projektets aktiviteter. Du brænder for automatisering og stabil drift. Du er servicemindet og så kan du håndtere at have fokus på alle teams samtidigt. Du er optaget af konstant at forsøge at optimere og forbedre. Du taler og skriver flydende dansk og endelig er du god til at fastholde overblikket og være på forkant med projektets aktiviteter.

Endvidere skal du kunne se dig selv i følgende:

  • Du har en it-teknisk uddannelse på bachelorniveau kombineret med min. 3 års erfaring med drift af Microsoft infrastruktur med anvendelse af SCOM og SCCM.
  • Du har erfaring med værktøjer som for eksempel indeholder: AD, Powershell, SCCM/SCOM provisonering og overvågning.
     

Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte, når vi har den rette kandidat, så send gerne din ansøgning i dag. Vi ser frem til at høre mere om dig.

Ansøgningsfrist:

20-09-2018

Yderligere oplysninger fås hos:

Michael Boje Formann
Mobil: +45 40728350


Visma Consulting A/S

It-udvikling og rådgivning (Visma Consulting) har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Litauen og beskæftiger 700 medarbejdere, heraf cirka 150 i Danmark (Kgs. Lyngby og det centrale København). Vi er en del af Visma-koncernen, der beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere, fordelt over hele Europa. 

Vi leverer forretningskritiske, kundetilpassede it-løsninger. Vores ydelser spænder lige fra at hjælpe vores kunder med at analysere deres behov og designe it-løsningerne, til at integrere, implementere, vedligeholde, supportere og stå for den løbende videreudvikling af applikationer. Vi gør en stor indsats for at forstå helheden i leverancen, ud fra kundens synspunkt, og sikre fokus på den værdi, som løsningen skal tilføre.
 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.