Find job

IT-supporttekniker-elev til Koncern IT, Region Sjælland

Vi søger fire it-supporttekniker-elever til Koncern IT, der er Region Sjællands fælles it-organisation.

Vi søger elever til vores supportenheder på Nykøbing Falster Sygehus, Næstved Sygehus og Slagelse Sygehus. I elevtiden vil du i perioder også være placeret i Koncern IT’s centrale organisation i Ringsted.

Som it-supporttekniker-elev vil du blive en del af IT Support, som har ansvaret for al it-teknisk udstyr hos vores mere end 17.000 slutbrugere. I IT Support er vi godt 40 medarbejdere, som arbejder på otte lokationer udover hele regionen.

Som elev kommer du gennem et alsidigt uddannelsesforløb, hvor du bl.a. arbejder med at installere pc’er og opsætning af forskellige typer hardware. Du vil endvidere blive involveret i vedligeholdelse og udskiftning af pc’er, skærme, printere, mobiltelefoner, tablets og videokonferenceudstyr samt fejlsøgning. Du vil også skulle hjælpe slutbrugere med at få det fulde udbytte af de it-værktøjer, vi stiller til rådighed. En vigtig opgave er derfor at kommunikere og levere en høj grad af service til de mange klinikere på sygehusene.

Som elev i IT-Support skal du derfor være serviceminded, god til at kommunikere og indstillet på at være mobil og fleksibel mht. varierende opgaver og arbejdssteder.

Af din ansøgning skal det fremgå, om det er en af stillingerne i Nykøbing Falster, Næstved eller Slagelse du søger eller måske alle stederne.

Din profil

Du har lyst til en afvekslende elevplads. Vi søger elever, der

  • Er udadvendte og servicemindede
  • Kan arbejde struktureret og målrettet
  • Er gode teamplayere med et godt humør
  • Er kvalitetsbevidste og omhyggelige.
     

Vi tilbyder

En solid uddannelse i en professionel organisation, som er karakteriseret ved

  • At byde på mange og forskelligartede opgaver og dermed en omfattende læring
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Gode kollegaer
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
  • Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER - Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og vi forventer, at du som vores nye kollega vil bidrage til FLER gode arbejdsdage.
     

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

IT Support teamleder Ralf Thømming, tlf. 20 69 73 44, rat@regionsjaelland.dk eller IT Support chef Peter Hansen, tlf. 29 44 23 71.

Tiltrædelse 01.12.18 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 15.10.18

Kontaktperson(er):

Navn: Peter Hansen
Stilling: Supportchef
Email: peteha@regionsjaelland.dk
Telefon: 29 44 23 71

Navn: Ralf Thømming
Stilling: Teamleder
Email: rat@regionsjaelland.dk
Telefon: 20 69 73 44


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Nykøbing Falster, Næstved eller Slagelse

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.