Find job

Udvikler / supportkonsulent til Finansielle løsninger

CGI Danmark udvikler og supporterer løsninger til den finansielle sektor, herunder en lokalt udviklet løsning til Investeringsforeninger. Har du en baggrund, hvor du har opnået indsigt i handel med finansielle instrumenter, så kan du være den medarbejder, vi søger. 

Din kommende arbejdsplads 

Hos CGI har vi momentum og overhaler mange af vores konkurrenter. Vi har adgang til nogle af verdens mest avancerede og gennemtestede teknologier og har brug for endnu flere dygtige medarbejdere, så vi fortsat kan indfri vores ambitioner om at vokse og samtidig være de bedste.

For CGI er løsninger til finansielle kunder et væsentligt fokusområde, og en af vores største sektorer på globalt plan. For CGI i Danmark er løsninger til bl.a. Asset Management et kerneområde, og vi har derfor brug for flere stærke profiler. Vi søger erfarne og initiativrige konsulenter/udviklere, der vil være med til at udbygge vores kompetencer på det finansielle marked i Danmark.

Dit kommende job

Du vil indgå i et team af meget erfarne kollegaer, som vil hjælpe dig i gang og give dig den nødvendige sparring, således at du hurtigst muligt vil være i stand til selvstændigt at påtage dig support og udviklingsopgaver i tæt dialog med vores kunder og i tæt samarbejde med dine kolleger.

Sammen med det øvrige team bliver din primære rolle som konsulent/udvikler at sikre en god support overfor vores kunder samt i tæt samarbejde med kunderne at definere krav og ønsker til ny funktionalitet. Du forventes også at påtage dig selvstændige udviklingsopgaver, hvor du vil drive processen lige fra kravspecifikation til test og implementering i kundens miljø. 

Dine arbejdsopgaver bliver desuden: 

  • Supportere kunderne on-site på kundernes adresse
  • Deltage i turnussen omkring bemanding af vagt telefonen (6:30-17:00)
  • Bidrage til prioriteringen af produkt road-map
  • Sparring med dine kolleger omkring krav til og design af kundeopgaver.
     

Derfor vælger vi dig

Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesretning, men lægger vægt på, at du har væsentlig erfaring med hele området omkring handel og rapportering af finansielle instrumenter. Du kunne f.eks. være uddannet fra CBS (HA Mat. eller Cand. Merc. Mat.), og har et par års praktisk erfaring fra området.

Vi tror på vigtigheden af selv at kunne udvikle/implementere de løsninger og tilpasninger, som vi aftaler med vores kunder, og vi forventer derfor også, at du vil påtage dig denne opgave. Det behøver ikke at være fra dag 1, og vil vi vil sørge for at klæde dig på i udviklingsmæssig sammenhæng. Vi udvikler i Java og i Oracle PL/SQL. Du skal være analytisk og udadvendt, og at du tænker forretningsmæssige behov, før du tænker teknologi.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Fungerer godt i en projektorienteret arbejdsform og er indstillet på et tværfagligt samarbejde
  • Kan lide at arbejde med kritiske forretningsapplikationer
  • Kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et højt fagligt niveau på dansk 
  • Har interesse for programmering – og har måske allerede erfaringer inden for området 
  • Er interesseret i ny teknologi, herunder AI, BI m.m.
     

Derfor vælger du os

Arbejdsglæde er altafgørende for både trivsel og succes. Derfor tilbyder vi i CGI ikke blot en god løn, men også attraktive arbejdsforhold, bl.a.:

  • Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv
  • Medejerskab af verdens 5. største it-servicevirksomhed gennem vores Share Purchase Program
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening 
  • Spændende opgaver, høj faglighed og professionalisme i et internationalt miljø 
  • Et godt socialt miljø med stor respekt for hinandens faglige og personlige kompetencer
  • Et team af dygtige kolleger med godt sammenhold og en uformel omgangstone
  • Deltagelse i internt ERFA-samarbejde
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi. 
     

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Director Carsten Jørgensen, tlf.nr.: 21 71 73 14 for mere information om jobbet.

Arbejdssted: Ballerup 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering – send gerne din ansøgning allerede i dag

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.