Find job

Sikkerhedsprofiler til landets største IT-miljø i Koncern IT

Genindrykning

Københavns Kommune gennemgår en hastig forandring, hvor digitalisering af alle serviceområder spiller en stor rolle. IT Arkitektur har en central rolle i et af landets største og hurtigst voksende systemlandskaber. Med både hastig udvikling og betydelig legacyinfrastruktur, skal arkitektur og sikkerhed være i orden. Vi søger en sikkerhedskonsulent og en sikkerhedsarkitekt, der har mod på at gøre en forskel på Danmarks største arbejdsplads. 

Om stillingerne 

I vores voksende team arbejder vi konstant på at udvikle vores IT-sikkerhedsniveau. Og i IT-arkitektur løfter vi en bred vifte af opgaver – fra design af små, konkrete IT-løsninger til udskiftning af store fagsystemer og platforme, alt sammen med borgernes privacy i centrum.  

Der vil være en stor variation i opgaverne, faglige fællesskaber og stor mulighed for egen udvikling i begge stillinger.  

Sikkerhedskonsulent  

Arbejdsopgaver

  • Foretage sikkerhedsvurderinger af nye og eksisterende systemer i porteføljen   
  • Udstede ibrugtagningstilladelser til nye systemer i porteføljen    
  • Rådgive om udmøntning af kommunens IT-sikkerhedshåndbog, håndtering af sårbarheder og passende sikringsforanstaltninger  
  • Udforme it-sikkerhedsarkitekturprincipper, retningslinjer og vejledninger.  

  •  

Dine kompetencer omfatter

  • Erfaring med sikkerhedsvurderinger af IT-systemer, infrastrukturkomponenter og/eller devices med basis i risikobaseret tilgang  
  • Praktisk erfaring som IT-konsulent, IT-auditor, IT Arkitekt eller anden IT-sikkerhedsfunktion hos en større organisation  
  • Relevant IT-faglig baggrund – gerne udvidet med relevante certificeringer såsom CISSP, CISM eller CISA  
  • Kendskab til Databeskyttelsesforordningen og/eller den tidligere Persondatalov og Sikkerhedsbekendtgørelsen  
  • Kendskab til hele eller dele af ISO/IEC 27000-serien. 
     

Sikkerhedsarkitekt  

Arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for specificering af den overordnede IT-sikkerhedsarkitektur  
  • Sikkerhedsarkitekturprincipper  
  • Best practices samt specificering og udvælgelse af nye sikkerhedsteknologier  
  • Afvikling af gamle legacy platforme  
  • Kravspecificering  
  • Sikkerhedsvurdering af systemer. 
     

Dine kompetencer omfatter

  • Erfaring med sikkerhedsvurderinger af IT-systemer, infrastrukturkomponenter og/eller devices med basis i risikobaseret tilgang  
  • Praktisk erfaring som IT-konsulent, IT-auditor, IT Arkitekt eller anden IT-sikkerhedsfunktion hos en større organisation  
  • Erfaring med og kendskab til enterprise- og sikkerhedsarkitekturprincipper og frameworks, såsom SABSA, Zachman, TOGAF  
  • GDPR, Kendskab til ISO27001  
  • Gerne certificeringer som CISSP, CISM eller CISA  
  • Facilitere og udfordre udarbejdelsen af sikkerheds Roadmaps inden for de forskellige IT-tekniske områder.  
     

Om dig  

Du kan kommunikere klart med både fagfæller og lægmand og kan komme med pragmatiske løsninger på komplekse problemer. Du er ikke bange for at træffe svære beslutninger og gør det velargumenteret. Du er god til at samarbejde, arbejder resultatorienteret og er struktureret i dit arbejde.  

Du har i alt minimum seks års erhvervserfaring med IT. Heraf minimum to års erfaring fra en drift- eller sikkerhedsorganisation. Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse, eller har tilegnet dig tilsvarende kompetencer gennem din erhvervserfaring.  

Vi går ikke op i, om du kommer fra det private eller offentlige, det afgørende er, at du er ambitiøs og besidder den nødvendige erfaring og pondus til at interagere med de mange interessenter, som er involveret i projekterne.  

Vi tilbyder  

  • Vi tilbyder faglighed, selvstændighed og udvikling 
  • Københavns Kommune har et systemlandskab med stor kompleksitet. En stilling hos os er derfor ensbetydende med store faglige udfordringer og udvikling – også for den erfarne   
  • Vi tilbyder en hverdag, som er præget af både selvstændighed og af teamarbejde. Du får mulighed for at tage ansvar for, hvordan dine opgaver skal løftes, samtidig med at du samarbejder på tværs med kompetente medarbejdere fra kommunens mange faglige miljøer 
  • Vi prioriterer tid til konferencer, kurser og faglig udvikling, og du vil opleve, at der er plads til spørgsmål og sparring med dine kolleger i et uformelt miljø præget af stor tillid.
     

Løn- og ansættelsesvilkår   

Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en varig stilling på 37 timer ugentligt.    

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingerne, så kontakt kontorchef Pia de Place tlf. 2336 9092 eller koordinator Christian Løwén på tlf. 6114 2064.

Arbejdsstedet er ved København NVs grænse til Frederiksberg, lige ved Fuglebakken Station.

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 18. oktober 2018.


Om Koncern IT  

Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største IT-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af IT-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker IT-drift og analyse og udvikling af nye, store IT-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.