Find job

Senior SAP-Projektleder

Vil du være med til at sikre succesfulde SAP-implementeringer i DSB?

DSB IT spiller en central rolle i at sikre en stabil og effektiv togdrift og en sammenhængende og positiv kundeoplevelse. I IT er vi knap 200 specialister, generalister og ledere, som i de kommende år skal gennemføre et stort antal spændende projekter, der alle udspringer af vores vision om at digitalisere DSB.

Vi søger nu en ambitiøs SAP-projektleder, som vil stå i spidsen for DSB's store og gennemgribende SAP-projekter.

Hvilken rolle spiller SAP i DSB?

Helt overordnet hjælper SAP os til at opnå effektive forretningsprocesser til gavn for medarbejdere og kunder.

SAP bruger vi i DSB bl.a. til vedligehold af togmateriel, lagerstyring, fakturering, indkøb og rapportering. Vi integrerer SAP med de løsninger, som bliver udviklet internt i DSB i .NET/Java til vores tog-, salgs- og trafikinformationssystemer. Vi anvender en bred vifte af moduler og er for nylig gået på SAP S/4HANA og er p.t. ved at opgradere til S/4 HANA 1709.

DSB er langt fremme, når vi sammenligner os med andre store SAP-installationer i Danmark.

Vellykket implementering og integration på tværs af systemerne

I rollen som SAP-projektleder skal du have det store overblik over igangværende og kommende SAP-projekter, og i det daglige sikrer du leverancer og afhængigheder.

Du kommer helt konkret til at

  • Koordinere og prioritere SAP-projekterne i DSB
  • Skabe overblik over DSB's samlede SAP-leverancer
  • Definere SAP-projekter i samarbejde med forretningen, udarbejde succeskriterier og projektplaner
  • Kommunikere sikkert med interessenter.
     

Du får et tæt samarbejde med vores SAP-afdelingsleder, SAP-projektledere og SAP-arkitekter, og du vil deltage i styregruppen på udvalgte projekter. Samtidig bliver du en del af projektlederteamet, så du får rig lejlighed til at sparre både med andre projektledere og med SAP-specialister inden for forskellige discipliner. Din nærmeste chef bliver afdelingslederen for projektlederne. Desuden vil du arbejde sammen med andre interne parter fra IT, forretningen, ledelsen og med eksterne leverandører.

En programleder in spe?

Vi søger en velbevandret projektleder med en bred SAP-viden, som forstår sig på samspillet imellem SAP's mange moduler, og som gerne vil vokse med projektlederansvaret. Næste skridt kunne være programleder på et større program.

Vi leder efter erfaring og viden inden for

  • Koordinering på tværs af projekter
  • Projektledelse fra vidtrækkende projekter i store organisationer
  • SAP, gerne flere moduler, evt. på detailniveau på et af modulerne
  • End-to-end implementering.
     

Hvad kan DSB tilbyde dig?

DSB's IT-organisation tæller ud over projekt- og programledere også udviklere, arkitekter, testere, BI-folk, UX-designere, system- og driftsansvarlige og andre eksperter. Årligt gennemfører vi omkring 100 digitale projekter, der alle er kritiske for forretningen.

Vi bryster os af et højt fagligt niveau både på menneske- og teknologisiden, og du kan få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle dine kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier. Og så har vi det sjovt sammen.

Vi holder til i Høje Tåstrup, 7 minutters gang fra stationen. Vi har fitnessfaciliteter i kælderen, en god kantineordning og venlige, lyse lokaler. Du vil fra tid til anden deltage i aktiviteter på andre af DSB's adresser i Danmark, bl.a. vores lækre kursuscenter ved Knudshoved på Fyn. Du bliver omfattet af en sundhedsforsikring med både forebyggelses- og behandlingstilbud. Du får mulighed for at kunne rejse frit med DSB og tilbydes medarbejderbilletter og 4 årlige rejser med din familie.

Vi er med i overenskomsten mellem organisationerne og Finansministeriet, hvor der er mulighed for tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer og vores krav.

Du kan se frem til et attraktivt job, hvor du får en vigtig rolle i identificeringen, udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send os din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 14. oktober. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for SAP, Thomas Malmvig på +45 24 68 00 98 eller afdelingsleder for projektlederteamet, Lene Sørensen på +45 24 68 04 06.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.