Find job

Ambitiøs Java-udvikler til Consulting

Er du en skarp udvikler, der brænder for at arbejde i et stærkt fagligt miljø? Vil du indgå i tæt samarbejde med vores kunder? Så grib muligheden for at udvikle unikke it-løsninger, der gør en forskel.?

Du er udvikler i en konsulentrolle

Som Java-udvikler har du en kundeorienteret konsulentrolle, hvor du både udvikler nye systemer og er problemknuseren, der videreudvikler og vedligeholder eksisterende systemer for vores kunder. Hos Systematic har vi en bred vifte af kunder som eksempelvis ATP, Danmarks Nationalbank, Politiet og Forsvaret. De kunder og projekter, du arbejder med, varierer alt efter de konkrete kundeopgaver. Med andre ord arbejder du på forskellige projekter hos forskellige kunder i et foranderligt miljø, hvor du får viden og erfaring fra flere forskellige fagområder. Der kan være perioder mellem opgaver, hvor du deltager i tilbudsaktiviteter og kundemøder samt opbygger kompetencer hen mod næste opgave.

Du bliver en del af Consulting-teamet i København, som er i den unikke position at være en tværgående enhed, der løser konsulentopgaver hos kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Opgaverne bliver ofte løst on-site hos kunderne, hvor du er tæt på kundernes forretning og samarbejder med kundernes medarbejdere. Alt efter den enkelte opgave har dit team en forskellig sammensætning af fagligheder, som du samarbejder med for at finde de bedste løsninger.

Alt efter den konkrete kundeopgave vil du være involveret i at:

  • Afklare overordnede features og krav i tæt samarbejde med kunder, User Experience Engineer, projektleder og forretningskonsulenter
  • Specificere tekniske løsninger i dialog med kunder og brugere ud fra krav, use cases, user stories, de givne rammer og arkitekturoplæg
  • Estimere udviklingsopgaver og scope i samarbejde med udviklingsteamet
  • Udvikle løsninger og teste de specificerede løsningselementer
  • Implementere/deploye løsninger til test- og produktionsmiljøer
  • Videreudvikle og vedligeholde løsninger.
     

Udviklingsmuligheder i verdensklasse

Du får 50 kompetente kolleger i Consulting, som har en omfattende værktøjskasse indenfor udvikling af it-løsninger og konsulentarbejde. Som en del af Consulting får du mulighed for at arbejde med forskellige fagområder, hvilket gør, at din faglighed bliver styrket på en unik måde. I Systematic har vi en passion for at gøre alting bedre og lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Lean, Scrum samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Vi prioriterer din professionelle og personlige udvikling, hvor du får mulighed for at deltage i en lang række kurser, som styrker dig indenfor dit fagområde. På sigt vil du også have mulighed for at få endnu mere ansvar og blive lead developer, it-arkitekt eller måske projektleder. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde med kunder og kolleger er essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere software i verdensklasse.

Du er nysgerrig på kundens hverdag

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad eller minimum en bachelorgrad som datalog, ingeniør eller lignende og har et par års erfaring som udvikler.

Med din open source og webservice-erfaring i bagagen har du fået kendskab til flere af disse teknologier:

  • Java backend stack som Java Enterprise, JavaScript, JEE/Wildfly, Swing, OpenShift, Json/Maven, Cradle og JBoss
  • Nyere frontend-teknologier som eksempelvis Angular, CSS3/SCSS og HTML5
  • Værktøjer som Jira, Git, IntelliJ, Mockito, Junit, Gatling og Selenium
  • Databaser såsom Oracle.
     

Som person er du drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kunders forretning. I dit arbejde går du struktureret og analytisk til værks og du har blik for detaljen. Du er nysgerrig på kundens domæne samt hverdag og trives med at arbejde on-site hos kunder og opbygge relationer med kunderne. Du er god til at spotte kundebehov, hvor du bringer dig selv og dine kollegaer i spil til nye opgaver. Du er åben overfor at løse forskellige typer opgaver i et foranderligt miljø og går til enhver opgave med et højt drive og engagement.

Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 4196 5084 og spørge efter Ismail Kuyucu, Senior Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København og hos vores kunder i hovedstadsregionen. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.