Find job

Support & Operations Engineer

Kan du tage ansvar og har du en solid IT-teknisk baggrund suppleret med god erfaring med IT-support, og kan du se dig selv i et hosting-miljø med professionelle og humoristiske kolleger samt sociale aktiviteter?

Afhængig af dine kvalifikationer kan du komme til at arbejde på alle tekniske niveauer og med de allernyeste teknologier.

Du vil blive en del af en organisation og et team, hvor vi tror på empowerment samt tænker og arbejder cloud-baseret. Vi gør hver dag vores yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kunder. Vi arbejder tæt sammen og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team. Det vil du blive en del af hos os.

Om jobbet

Som Support Operations Engineer indgår du i et erfarent, dynamisk og dedikeret team sammen med 7 andre kolleger. Til daglig agerer vi som intern IT for flere af vores kunder og håndterer events fra overvågning samt service requests fra vores kunder, både på telefon og e-mail. Vi arbejder tæt sammen med kunderne omkring deres løsninger ud fra DevOps-tankegangen. Der vil derfor ofte være en tæt dialog mellem os og de udviklingspartnere, kunderne har valgt til at udvikle deres løsninger. En stor del af den daglige opgaveløsning fordeler sig i spændingsfeltet mellem følgende:

  • Håndtering af cloud-baserede services som f.eks. Office 365
  • Microsoft-serverplatforme, herunder roller såsom IIS, SQL, AD, Exchange m.m.
  • Virtualiseringsplatformene Hyper-V, Azure Stack og/eller VMware
  • ITIL v3 og specifikt Event, Incident, Problem og Change management
  • POS-løsninger.
     

Din profil

Som person er du glad og udadvendt og kan arbejde fokuseret og ansvarsbevidst. Du kan levere service på et højt niveau og er god til at kommunikere. Du trives i en hverdag med mange forskellige kunder og opgaver, og du er parat til at yde en indsats, så sørger vi for resten.

Det er en forudsætning, at du kan fremvise ren straffeattest af hensyn til compliance og vores kunder.

Du har gerne arbejdet med en eller flere af nedenstående:

  • Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Kendskab til netværk fejlsøgning og måske kendskab til IP telefoni
  • Du har højst sandsynligt erfaring fra 1. level support
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Din vigtigste egenskab er dog, at du er parat til at lære en masse nyt og vil yde en indsats, så sørger vi for resten.

Vi tilbyder

  • Muligheden for at blive en del af et dedikeret team
  • Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier bla. Cloud
  • Et selvstændigt job med dine egne ansvarsområder
  • En alsidig hverdag i et spændende og travlt miljø
  • Involvering i spændende projekter.
     

Vi har et stort fokus på medarbejdertrivsel og at du som person udvikler dig løbende. Du vil derfor have gode karrieremuligheder. Vi er en virksomhed som værdsætter dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Arbejdstider

Dit arbejdssted vil være på vores kontor i Herlev, og stillingen er 37 time pr. uge. Arbejdstiden ligger i dagtimerne mellem 07:00 og 17:00 afhængigt af dine daglige opgaver. Deltagelse i vagtordningen er en del af stillingen, men aflønnes gennem et separat honorar.

Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer og baggrund.

Ansøgningsfrist og hvis du vil vide mere

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 30. oktober. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere, kan du kontakte Allan Harding på +45 22 65 01 35.

Virksomheden

Sentia Denmark, anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud og forretningskontinuitet, tilbyder managed samt sikre cloud services, der lader kunder outsource deres it-infrastruktur, drift og vedligehold. Med søsterselskaber i Holland og Belgien, sikrer vi kontinuerlig europæisk innovation og vidensdeling på områderne for cloud-teknologi og compliance. Vi hjælper, som betroet cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer, med defineringen af cloud-strategier og guider dem gennem en succesfuld digitalisering, perfekt afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. Dette sikrer vores kunder udnytter den fulde værdi af cloud og skaber konkurrencefordele samt forretningsvækst.

Mere information kan findes her: www.sentia.dk og på www.linkedin.com/company/sentia-dk

Ansøgningsfrist:

30. oktober 2018. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.