Find job

Licensspecialist

Er du hjemmevant i licensrådgivning til offentlige og private virksomheder, og kan du lide at have mange bolde i luften og have en udfordrende hverdag?

Hvis ja, så er du måske vores nye kollega i ”Products & Services” i KMD.

Har du overblik over og kendskab til software og licensmodeller på én eller flere af de store producenter, primært Microsoft og deres partnersystemer?

Forretningsenheden ”Products & Services” rådgiver om og leverer på årsbasis for +500 millioner kr. software og hardware fra de førende producenter i markedet. Hertil tilknytter vi forskellige services, der sikrer kunderne en optimal anvendelse af de indkøbte produkter. Vi beskæftiger os med både offentlige og private virksomheder.

I KMD Products & Service får du 27 dejlige kollegaer. Vi er både kollegaer med kort og lang anciennitet i KMD og branchen. Vi sidder på 3 lokationer, men mødes alle flere gange om året for at udvikle samarbejdet, finde nye forretningsmuligheder for vores kunder og hygge os sammen.

Om jobbet

Som licensspecialist indgår du i et fokuseret team, der varetager alle henvendelser og forespørgsler på software fra vores kunder, som tæller såvel offentlige organisationer som private virksomheder. Med udgangspunkt i din specialistviden rådgiver og tilbyder du kunden den rigtige løsning og pris – ofte i samarbejde med den ansvarlige sælger. Den rigtige licensrådgivning kræver indsigt i den enkelte software producents licensmodel(ler), hvor kundernes anvendelse af forskellige cloud- og on-premise løsninger skal afspejles i en korrekt licensering.

Du er endvidere bindeled mellem kunden og softwaredistributøren/producenten, når dette kræves. Når du eller sælgeren har ordren i hus, skal du ligeledes sikre korrekt håndtering og levering.

Et stærkt/godt samarbejde med dine kollegaer er et nøgleord. Det er vigtigt, at du løbende opbygger og fastholder din specialistviden på udvalgte områder, så vi fortsat kan bibeholde vores position som Danmarks bedste licensspecialister.

Din kundedialog foregår typisk fra kontoret via Skype, telefon eller mail, men besøg hos kunden kan også forekomme.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltagelse på dagligt fællesmøde vedr. opgaver i licensteamet
  • Besvare kundehenvendelser på licensteamet’s SPoC (mail & telefon)
  • Lave tilbud og input til tilbud/udbud i samarbejde med salgsafdelingen
  • Rådgive kunder i forhold til valg af den korrekte licensaftale
  • Indgå licensaftaler, gentegninger og fornyelser med kunderne.
     

Om dig

Du har et godt kendskab til produkterne hos én eller flere af de største softwareproducenter. Det er en fordel, at du er hjemmevant i de forskellige licensmodeller og –aftaler, der findes og som anvendes af offentlige og større private virksomheder – herunder også til SKI-aftaler.

Som person er du

  • Ansvarlig for egne og teamets opgaver – du er en udpræget teamplayer og er villig til at påtage dig forskellige typer af opgaver
  • Resultatorienteret og kan se en sammenhæng mellem det, du laver og forretningens økonomiske succes
  • Vant til direkte kontakt med mange mennesker i hverdagen, både kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • Kundeorienteret
  • Struktureret og god til at bevare overblikket
  • Dygtig til at kommunikere skriftligt, så du formår at formulere og synliggøre kundens værdi
  • Vidensdeling med dine kollegaer
  • Fortrolig med brugen af Partner Tools (fx Explore, POET, MOET).
     

KMD - Love it_Live it

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi tilbyder gode personaleforhold og har fokus på den personlige udvikling for den enkelte.

Vi er ejet af den globale kapitalfond, Advent International, som er en af verdens førende kapitalfonde og Sampension. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Torben Kvistgaard på telefon 61 91 38 24.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg og Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.