Find job

IT-supporter til produktions-IT, Mejeri - Høgelund

Vil du være med til at vedligeholde produktions-IT på et moderne driftssted?
Så har vi den helt rigtige stilling til dig på Høgelund Mejeri.

Om stillingen

Som IT-support hjælper du vores brugere og understøtter løsninger inden for en bred vifte af IT-systemer. Du bliver bindeled mellem brugerne og vores systemudviklere samt Arlas centrale IT-afdeling. Derfor bliver én af dine kerneopgaver at levere en proaktiv og udadvendt indsats, og du spiller derigennem en vigtig rolle i at sikre service og leverancer.

Dine ansvarsområder kommer blandt andet til at omfatte:

  • backup samt drift af IT-systemer
  • etablering og opsætning af PC/klienter og printere
  • support af applikationer på flere typer PLC-/SCADA-systemer (vi bruger SIMATIC S7, WinCC samt Wonderware).
     

Hvem er du?

Med dit gode humør og din hjælpsomme natur har du nemt ved at samarbejde med forskellige kontakter på tværs af virksomheden. Du har et fantastisk overblik, og du arbejder selvstændigt med dine opgaver – som du ikke slipper, før de er fulgt helt til dørs. Derudover forestiller vi os, at du har:

  • en baggrund som IT-teknolog, automationsteknolog, datamatiker eller automationstekniker
  • erfaring fra en tilsvarende rolle i en produktionsvirksomhed
  • erfaring med Windows Server, Windows 7 og 10
  • erfaring med fejlfinding, netværk, standardisering og stabilitet af IT-infrastruktur samt virtuelle og traditionelle serverløsninger.
     

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til virtualisering af servere på VMware-miljø.

Hvad tilbyder vi?

Din hverdag foregår på Høgelund Mejeri, som ligger i den sydlige del af Trekantområdet, tæt på Haderslev.

Her får du en alsidig hverdag, hvor du tydeligt kan se den forskel, du gør for dine kolleger, når du træder til og bruger din IT-tekniske viden til at løse deres udfordringer.

Som en del af Arla-organisationen får du her mulighed for at udvikle dine kompetencer. For vi tror på, at vi kommer længst ved at være åbne over for nye idéer.

Ansøgning og kontakt

Du ansøger ved at klikke på dette link. Ansøgningsfristen er d. 31. oktober 2018.

Har du spørgsmål, så ring til vedligeholdschef René Berg på tlf. 73 54 52 20.

Ansøg venligst via "Søg jobbet her". 


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høgelund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.