Find job

SuccessFactors-konsulent til førende SAP-konsulenthus

Accuro søger på vegne af 2BM en passioneret og forretningsorienteret SucessFactors-konsulent. Som SuccessFactors-konsulent får du mulighed for at prøve dig selv af på højeste niveau, når du rådgiver højtprofilerede virksomheder i hele Danmark om forretningsudvikling gennem SuccessFactors-løsninger. Du bliver en del af et dedikeret og unikt team, der forstår at skabe enestående løsninger.

Om 2BM

2BM blev grundlagt i 2000, og med 75 ansatte er de i dag en af Danmarks og Nordens ledende SAP-, konsulent- og udviklingshuse. De hjælper kunderne med at få et realistisk indblik i, hvilke teknologier de kan benytte for at omstille sig til fremtidens markedsvilkår.

2BM har en lang række SuccessFactors-projekter i gang og mange i deres pipeline, så du kommer i gang hos kunder med det samme.

Typisk varer projekterne mellem 10-12 uger og kan finde sted i hele landet. Det er din rolle – enten selvstændigt eller som en del af et team – at afdække virksomhedernes behov og rådgive dem omkring den bedst mulige løsning hele vejen til implementering. Det indebærer:

  • tilbudsskrivning i samarbejde med salgsafdelingen
  • planlægning og udførelse af workshops hos kunden, hvor behov og muligheder afdækkes
  • præsentation og udvælgelse af de rette løsninger i samarbejde med kunden
  • implementering og konfigurering af SucessFactors
  • sikring af høj kundetilfredshed og opfølgning.
     

Uanset om du arbejder fra København eller Aarhus, vil du sidde sammen med dygtige og erfarne kolleger, der altid kan hjælpe dig, og som står til rådighed for kompetent sparring.

Om dig

Du har en god forretningsforståelse og SuccessFactors-erfaring

Vi forestiller os, at du har en baggrund fra konsulentverdenen eller har deltaget i et projekt internt i en virksomhed og har arbejdet med procesoptimering. Derigennem har du opbygget en stærk forretningsforståelse og gode kommunikationsevner, så du kan formidle kompliceret teknisk viden til ikke-eksperter.

Helt konkret forventer vi, at:

  • du har en cand.IT, cand.HRM eller lignende – eller at du på anden vis har opbygget tilsvarende viden
  • du har minimum et par års erfaring med SuccesFactors og/eller har en relevant projektbaggrund inden for SuccessFactors eller tilsvarende systemer
  • du er certificeret i minimum ét SuccessFactors-modul eller har som minimum gennemgået relevante Succesfactors-kurser
  • du har flair for at rådgive ude hos kunderne og er fleksibel ift. at rejse
  • du motiveres af at holde dig opdateret på de mange nye features i systemerne.
     

Er du klar til at tage næste skridt i karrieren og blive en del af et team bestående af ildsjæle?  Så send din ansøgning og dit CV via "søg jobbet her-knappen" hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CEO Svend Ørum på +45 4097 2064 sgo@accuro.dk  eller Senior Recruitment Manager Camilla Nøhr på +45 5230 6511 can@accuro.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.