Find job

Dygtige it-udviklere til et af Danmarks største udviklingsprojekter

Vil du være med til at sikre effektiv videreudvikling af it-systemer på inddrivelsesområdet i Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske en af vores nye it-udviklere.  

It-udviklere med fokus på videreudvikling 

Vi har over den seneste periode opbygget et inddrivelsessystem. Det er vigtigt at få videreudviklet systemet både i forhold til de forbedringsforslag, der allerede ligger og i forhold til ændringer som fx kan være forårsaget af forenkling af lovgivningen på området. Vi er i gang med at opbygge en afdeling, som skal have ansvaret for dette og være med til at sætte barren for, hvordan vi i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder med Continuos delivery og releases. Vi bruger SAFe som grundrammeværk, og vægter de agile principper højt. 

Som it-udvikler i vores nyoprettede afdeling er du ansvarlig for, at: 

  • medvirke til at teamet leverer fungerende software til rette tid samt at kundernes krav bliver håndteret professionelt 
  • nedbryde løsningen i passende portioner, så de kan prioriteres og færdiggøres inden for et sprint 
  • levere kode efter vores fælles standarder - testet og klar til at blive sat ind i en større kontekst 
  • sikre forankring af domæneviden i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  
  • medvirke til at de beslutninger, der bliver taget i teamet bliver kommunikeret til de rette interessenter 
  • udfordre og forbedre de gældende beslutninger omkring teknik, standarder og teknologier. 
     

I jobbet vil du komme til at arbejde med flere forskellige teknologier og værktøjer fx, Docker og Openshift, SQL Developer, Weblogic, Oracle db, Integration batch, og Sonarcube. Det vil derfor være en fordel med godt kendskab til nogle af disse. 

Du indgår i et ”Full stack-team”, hvor der er behov for, at du bidrager i alle discipliner fra forretningsanalyse til test og deploy, men hvor dit hovedbidrag er dit it-mæssige håndværk. 

Java-udvikler, der kan udfordre 

Du har en relevant uddannelse eller har opsamlet erfaring fra projektarbejde i forbindelse med udvikling af store komplekse it-systemer, hvor komponenterne er designet efter moderne API strategier. Dine primære samarbejdspartnere er dine team kolleger, og Gældsstyrelsen, som vi har en tæt relation til. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til agil udvikling og erfaring fra agile projekter. 

Herudover er det vigtigt, at: 

  • du har erfaring med kodning i Java 
  • du har stor interesse for den nyeste udvikling og kan udfordre tekniske beslutninger 
  • du er udviklingsorienteret og iderig med en naturlig lyst til at se ud over din egen faglighed 
  • du er åben, imødekommende, teamplayer og kan samarbejde tværfagligt 
  • du har en stor værktøjskasse og ved hvornår og hvordan du bedst bruger den 
  • du er god til at kommunikere - både i skrift og tale.  
     

Ansøgning og ansættelse 

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest 30. oktober 2018. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anders Skov Westermann på telefon 72 38 90 45. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Du skal være opmærksom på, at der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren.   

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. 

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er medarbejderne fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Det høje faglige niveau er udgangspunktet for, at vi kan tænke nyt, se løsninger og levere resultater af høj kvalitet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Er det dig? 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.