Find job

Projektchef til nemlig.com

Kan du sætte retning for projektstyring og opbygge strukturerer, som strømliner vores projektportefølje på tværs af virksomheden? Vil du samtidig lede et mindre IT-projektlederteam og stå i spidsen for deres faglige udvikling?  

Vi er en dynamisk og ambitiøs organisation, hvor der hele tiden sker noget. Og mange af vores projekter involverer IT. Derfor har vi brug for dig til at strukturere og forme måden, vi prioriterer projekterne på – og til at hjælpe os med at opbygge et nyt koncept, som sætter rammerne for vores projektstyring,” fortæller vores IT-udviklingschef, Peter Kyhn. 

Du samler trådene på IT-relaterede projekter…  

Som vores nye projektchef indgår du i vores IT-afdeling, hvor du refererer direkte til vores IT-udviklingschef. Din primære opgave bliver at lede et team, som i dag består af 2 projektledere og 1 scrum master – og vi forventer i løbet af de kommende 6 mdr. at ansætte 1 projektleder og 1 scrum master mere.  

Vi er en virksomhed i udvikling. Tingene sker lige lidt hurtigere, og der er ikke så meget politik, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg synes, der er plads til, at jeg kan bidrage med min viden og personlige kompetencer og så føler jeg, at jeg er med til at gøre en forskel hver dag,” fortæller Karina, der er projektleder. 

Din og teamets rolle er at styre interne projekter med berøringsflader i IT. Derfor foregår en stor del af det daglige samarbejde ude i organisationen i forbindelse med udvikling af fx nye økonomisystemer eller nye arbejdsgange i forhold til leverandørhåndtering.  

… og sætter retningen for vores projektstyring  

Udover at lede dit team bliver du også overordnet ansvarlig for vores projektstyringsproces og faglig sparringspartner for projektledere i andre afdelinger. Du spiller derved en nøglerolle i at koordinere og standardisere projektporteføljen og motivere de involverede parter til at levere høj kvalitet til tiden samt sikre et databaseret beslutningsgrundlag, når projekterne skal prioriteres.  

Endelig vil du også i mindre omfang selv lede projekter, så du hele tiden holder dig opdateret på, hvordan vores processer fungerer.  

Fordi vi er en virksomhed i vækst indbefatter det konstant forandring. Vi har selvfølgelig strategiplaner men er vant til hurtigt at ændre kurs, hvis der er behov for det som følge af ændringer i markedet. Derfor skal du i bogstavelig forstand være omstillingsparat og kunne lide en dynamisk hverdag - for det er en del af vores kultur,” uddyber Peter.  

Kommunikativ projektchef med bred erfaring 

Vi forestiller os, at du har en del års erfaring som projektleder, hvorefter du er gået videre i din karriere som projektchef. Du ved, hvad der virker, fordi du selv har siddet med problemstillingerne og selv har gjort dig erfaringerne. Det er en fordel, hvis du blandt andet har erfaring med at lede projekter i en dynamisk organisation, hvor du har arbejdet sammen med både interne udviklingsteams og tredjepartsleverandører.  

  • Du har erfaring som projektchef, programleder eller leder af et projektkontor – og har derigennem erfaring med ledelse af projektporteføljer.  
  • Du har arbejdet med agile udviklingsmetoder og det er en stor fordel, hvis du er IPMA-certificeret.  
  • Du har minimum er par års erfaring med ledelse, inklusive MUS, 1-1 og personaleudvikling.  
  • Du har formentlig en videregående uddannelse inden for IT, økonomi eller kommunikation.  
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende.  
     

Vi har brug for en person med en høj grad af empati. Én, der kan fornemme og mærke, hvor samarbejdet i projektet ikke kører – og hvorfor. Samtidig har du drivet til at lægge retningen om, når et projekt ikke kører lige ud af landevejen. Som altid med projekter vil der være formodninger, som ikke holder stik. Planer, som skal ændres. Problemstillinger, som viser sig at være anderledes, end vi troede. Og det er her, du virkelig viser dit værd,” slutter Peter.  

Vil du med på holdet?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Michelle Glipman Smed på tlf. 29 41 14 84. 

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt - vi glæder os nemlig til at høre fra dig. 

Velkommen til nemlig.com  

Hos nemlig.com oplever vi stor succes med vores online dagligvarekoncept, hvor vi tilbyder vores kunder alt fra friskbagt morgenbrød til forskellige typer af måltidskasser. Vores mål er at skabe et bedre liv for danskerne, og derfor har vi samlet alt under ét tag. På vores hovedkontor i Brøndby møder du derfor logistikmedarbejdere, IT-udviklere og kundeservicespecialister – og alt derimellem.  

nemlig.com er et supermarked for alle. Vi har økologi, lavprisvarer, mærkevarer og vigtigst af alt, et koncept der kan skræddersyes til den enkeltes livsstil. Hos os kan du handle og få leveret, når det passer dig. Direkte til din hoveddør - også på 5. sal. Vi leverer den time på dagen det passer dig og du bestemmer inden for hvilket ét-times interval, du ønsker dine varer leveret - 365 dage om året. Mandag-fredag leverer vi 8-22 og i weekenden 8-20.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndbyvester

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.