Find job

Er du en lad-mig-holde-styr-på-brikkerne Junior Systemadministrator - Solar

Brænder du for at levere kvalitet inden for systemadministration samt kontinuerligt sikre stabilitet, performance og optimering på dette område i et hybrid on-premise/cloud-miljø? Er du nyuddannet datamatiker eller er du uddannet IT-supporter, som ønsker at grave dig dybere ned i teknikken? Sidst men ikke mindst: Har du lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du er omgivet af dygtige og rare kollegaer og kontinuerligt får mulighed for at tilegne dig ny viden og nye kompetencer?

Hvis svaret er ja, er du måske lige den Junior Systemadministrator, vi mangler. Du får arbejdsplads på vores hovedkontor i Vejen.

Din typiske arbejdsdag

  • Du vil få et tæt samarbejde med erfarne og dygtige systemadministratorer og med tiden vil du få eget ansvar for generelle systemadministrationsopgaver, som fx installation, opsætning, patchning og drift af Apache Solr, Microsoft Internet Information Services, PHP, Oracle Java, Oracle JDK og forskellige andre Microsoft-systemer
  • Du vil være en del af en proaktiv monitorering, såsom opsætning og vedligeholdelse af Microsoft SCOM, og automatisering af events
  • Mindre driftsrelaterede udviklingsopgaver
  • 3. level supportaktiviteter i forbindelse med Solars egenudviklede systemer
     

Din faglige og personlige profil

For at få succes i jobbet er en relevant teoretisk uddannelse et krav. Om du er nyuddannet eller har et par års driftserfaring er ikke så afgørende - det allervigtigste er, at du virkelig brænder for at sikre en stabil drift og har lyst og mod på at tage ansvar og kontinuerligt at udvikle dig.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring med Windows-servere og gerne også Linux
  • Måske kender til Powershell Scripting
  • Har øje for og sætter en ære i at sikre optimal drift
  • Er en god teamplayer
  • Både kan være opgavestiller og opgaveløser
  • Behersker engelsk i såvel skrift som tale på et fornuftigt niveau
     

Hos Solar får du en unik mulighed for at arbejde i en IT-afdeling i et travlt og inspirerende miljø med klare mål, hvor du vil få mange forskellige opgaver i samarbejde med bl.a. systemadministratorer og udviklere. Du bliver en del af et positivt og velfungerende arbejdsmiljø, præget af en uformel omgangstone, godt humør og kompetente kollegaer.

Vi sætter en ære i at arbejde professionelt med IT og følger principperne i ITIL og DevOps. Samtidig har vi fokus på optimal understøttelse af forretningen og i sidste ende kundens oplevelse af Solar som leverandør. 

Er du blevet nysgerrig?

Kontakt Manager, IT Operations Lars Søndergaard på 40 34 28 21 eller lbs@solar.dk

Ansøg senest den 11. november 2018 

Lyder dette som en spændende karrieremulighed? Vi holder samtaler løbende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV og glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?

Tjek vores medarbejderportrætter her 


Solar er en europæisk sourcing- og servicevirksomhed. Solars succes skyldes servicemindede medarbejdere, der ønsker at forvandle muligheder til resultater. Som medarbejder i Solar kommer du i selskab med 3.000 initiativrige kollegaer, der tror på, at tingene kan lade sig gøre, hvis man vil. Lige nu har vi brug for flere kollegaer til at hjælpe os med at øge vores omsætning, der i 2017 var på 11.072 mio. kroner. Hvis du også tror på at give kunderne det, de har brug for og ikke kun det, de spørger om, så send os en ansøgning på www.solar.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Vejen

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.