Find job

Softwareudvikler til HIMSA

Vi sætter en ære i at lave god fremtidssikret software hos HIMSA i de nyeste teknologier - Skal du med på holdet?

Hvem er vi?

Vi er et mindre team på 6 udviklere, som søger en dygtig og engageret kollega – en som er nysgerrig og godt kan lide at undersøge ny teknologi - og samtidig har en pragmatisk indstilling til softwareudvikling. Vi er en spændende arbejdsplads med i alt 16 ansatte, hvor du vil arbejde med at udvikle og integrere brugervenlige løsninger, som anvendes af verdens førende producenter af høreapparater.

Vores software benyttes i mere end 170 lande og af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de seks største producenter af høreapparater. Vi nyder derfor godt af både at være små og smidige og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af høreapparater.                                                                                                                                     

Din generelle baggrund

  • Du er enten nyuddannet softwareudvikler på bachelorniveau eller har et par års erhvervserfaring.
  • Du trives med et uformelt miljø og frihed under ansvar og har øje for den simple løsning til et komplekst problem.
  • Du er selvstændig og søger aktivt informationer og er villig til at dele viden.
  • Du er kvalitetsbevidst og udvikler løbende dine færdigheder.
  • Du tager ejerskab af opgaverne og slipper dem først når, du er overbevist om, at de har den rette kvalitet.
  • Du planlægger din tid, når dine mål og overholder dine deadlines.
  • Du er stærk i engelsk og dansk kommunikation og dokumentation.
     

Hvad får du?

Hos HIMSA får du et alsidigt job med en høj grad af indflydelse på dine opgaver. Vi sætter trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og du får rig lejlighed til at boltre dig med engagerede og dygtige udviklere.

Vi kan garantere dig, at du vil få udbygget din faglighed og blive en del af et professionelt udviklermiljø. Du kommer til at fungere i et fagligt solidt funderet udviklerteam, hvor vi hjælper hinanden med hver vores ekspertiser og kompetencer.

Derudover kan vi tilbyde gode ansættelsesforhold med bl.a. fleksible arbejdstider, frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og attraktiv løn

Vores tekniske platform

Du har erfaring med følgende:

  • Udvikling af C#-applikationer på .NET eller .NET Core-platformen.
  • Visual Studio.
     

Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har erfaring med:

  • Windows Presentation Foundation (WPF)
  • Model View Viewmodel (MVVM)
  • Automatiserede Tests
  • SQL
  • Design patterns, architectural styles og teknologier som f.eks.: OOP, ASP.NET Core, REST.
  • VMware, Resharper, InstallShield.
     

Vi står overfor et stort platformsskifte til en cloudbaseret løsning, derfor er det en fordel, hvis du har nogen erfaring hermed eller en stærk interesse i at arbejde i den retning.

Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28,1.th København Ø, Danmark.

Hvis du har nogle spørgsmål om stillingen skal du kontakte Kenn Pranger-Rasmussen på +45 3916 2210. Send din ansøgning og CV til kpr@himsa.dk eller via "søg jobbet her".

For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside (www.himsa.com)

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.