Find job

Senior projektleder til softwareudvikling

Har du teknisk forståelse for softwareprodukter og lyst til at være projektleder i en international rådgivnings- og forskningsorganisation, der har en synlig effekt på miljøt?

Moment søger en senior projektleder til DHIs danske hovedkontor i Hørsholm. Du vil være med til at definere processer i en projektenhed og skabe de gode relationer på tværs af organisationen. Det er et job med stor berøringsflade og variation i opgaver.

Jobbet

Som senior projektleder får du ansvaret for større projekter og bliver en del af en global organisation med udviklingscentre placeret i andre lande, og du vil arbejde med internationale projektteams. Du skal kommunikere status og risici, mens du holder styr på tidsfrister, indhold samt interne og eksterne interessenters forventninger.

  • Du vil blive ansvarlig for tids-, kvalitet- og leverancestyring, samt sikre at projektet følger DHIs processer og opfylder kravet til ISO-certificering
  • Du vil deltage i afklaring af scope sammen med relevante interessenter samt løbende have kontakt med interessenterne både i og udenfor softwareorganisationen
  • Du vil også skulle evaluere og håndtere projektrisici, herunder ændringer i tidsplan, leverancer og udgifter
  • Du vil agere mentor og sparringspartner for junior projektledere
     

Udover projektledelse indgår du også i DHIs projektlederenhed for softwareudvikling, hvor du er ansvarlig for håndtering af projektporteføljen og videreudvikling af projektmodeller. Dette vil blandt andet inkludere udvikling af processer, skabeloner og metoder for projektledelse.

Din profil

Det er en fordel med en ingeniørgrad eller en IT-teknisk uddannelse baggrund på minimum bachelorniveau fra ITU, DTU, KU eller tilsvarende. Der lægges vægt på, at du har lyst til at arbejde med projektledelse, hvor du skal håndtere mange interessenter og koordinere på tværs af organisationen. Det er vigtigt, at du:

  • +5 års erfaring inden for projektledelse af softwareprojekter, allerhelst med kommerciel software
  • Min. 2 års erfaring inden for software, enten som udvikler, arkitekt eller lignende
  • Er dygtig til at facilitere, igangsætte, samt strukturere og scope opgaver
  • Kan sparre med udviklerne og udfordre opgavestillerne på valg af tekniske løsninger
  • Kan skrive og tale engelsk, og er god til skriftlig og mundtlig formidling
     

Med en solid teknisk forståelse sætter du dig let ind DHIs produkter og systemer og ønsker at arbejde agilt, holistisk og med stor empowerment.

Den rette kandidat til jobbet kan beskrive sig selv som en stærk kommunikator, der er i stand til at danne relationer. Du evner at lytte, at skære igennem samt følge opgaverne til dørs. Derudover har du fokus på processer og vil beskrive dig selv som detaljeorienteret og struktureret.

Er du den rette profil?

Moment varetager rekrutteringsprocessen, så er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg jobbet her” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 24. nov. 2018

Virksomheden

DHI er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation. DHI er specialister i vandmiljø og arbejder med beslægtede områder såsom kemikalier og fødevaresikkerhed. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og er en del af GTS-netværket. Med afsæt i omfattende dansk og international forskningsviden tilbyder DHI en bred vifte af rådgivningsydelser, modelleringsværktøjer, laboratorietest, fysiske modelforsøg samt feltopmålinger og moniteringsprogrammer. DHI, som er selvejende, har på verdensplan mere end 1100 vidensmedarbejdere i 30 lande. Det danske hovedkontor er placeret i Hørsholm.

Om Moment

Moment tilbyder studiejob, deltids- og fuldtidsjob og vikariater inden for IT, Finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.