Find job

Alsidig web-udvikler

Vi søger en erfaren webudvikler, hvis hjerte primært banker for frontend, men samtidig er lidt af en blæksprutte med overordnet forståelse for PHP og mySQL.

Arbejdsopgaverne vil primært relatere sig til FBG Medier’s egne portaler, som bl.a. omfatter Maskinbladet, Dagens Byggeri, Grønteknik, Maskinteknik, Fritidsmarkedet samt Agrar+.

Hvad indebærer stillingen?

Som web-udvikler kan du producere pixelperfect-løsninger ud fra en Photoshop fil samt implementere løsninger uden grafisk oplæg, der overholder den røde tråd i designet. Dine løsninger er præget af gennemtænkt UI/UX og virker i alle gængse browsere.

I det daglige er du underlagt en overordnet produktionsansvarlig, men du tager ejerskab og ansvar for dine egne opgaver og arbejder selvstændigt og struktureret. Du har et godt øje for kvalitetssikring af dine løsninger og følger med i udviklingen inden for dit fag.

Du vil blive en del af et team med godt humør, og du skal have interesse i at deltage aktivt heri. Det er vigtigt, at du kan arbejde godt i teams, hvor tingene går stærkt, og der er en kontinuerlig kommunikation med de andre udviklere i teamet.

Du vil blive en vigtig del i videreudviklingen af vores mange portaler. Derudover skal du besidde evnen til at yde web-support over for eksterne kunder.

Det er vigtigt, at du kan kommunikere i skrift og tale på både engelsk og dansk.

Du betragter dig selv som innovativ og har interesse i at bidrage til udviklingen af nye produktkoncepter i samarbejde med medarbejdere fra andre fagområder.

Du skal kunne estimere opgaver, og det er vigtigt, at du kan overholde aftalte deadlines.

Du har flere års erfaring med:

  • HTML5
  • CSS3
  • Bootstrap
  • Javascript/jQuery.
     

Du har desuden kendskab til:

  • PHP
  • MySQL.
     

Hvorfor vælge FBG Medier?

Er du træt af bureaukrati? Hos FBG Medier er medindflydelse et centralt emne og den flade struktur minimerer afstanden fra tanke til handling. Det gør os til en spændende arbejdsplads.

Vi er en flermedial virksomhed med ca. 45 medarbejdere. Vi er stolte af vores medier, som i hver deres felt gør en forskel og respekteres af såvel kunder som læsere. Denne anerkendelse er uden tvivl stærkt medvirkende til, at vi netop i år kan fejre 100-års fødselsdag.

Fællesskab er prioriteret højt, og medarbejdernes trivsel vejer tungt på vægtskålen. Det plejer vi selvfølgelig også uden for de officielle åbningstider, hvor vi både lærer hinanden bedre at kende og bliver rystet endnu mere sammen til diverse arrangementer, fester og rejser.

Du kan læse mere om os, vores fællesskab og værdier på vores hjemmeside – www.fbg.dk.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor

  • Der er højt til loftet
  • Dine inputs vil blive værdsat
  • Der hersker en afslappet og humoristisk stemning
  • Der er et godt sammenhold med din kolleger, også på tværs af afdelinger
  • Der er stor variation i arbejdsopgaver
  • Der er mulighed for at præge din egen hverdag.
     

Derudover følger en masse dejlige kollegaer, en attraktiv gagepakke, pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning.

Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning, referencer og CV mærket ”Alsidig web-udvikler” senest den 18. november 2018 til:

FBG Medier A/S
Att.: Merete Bjerregaard
Birk Centerpark 36
7400 Herning

Eller på mail: mob@fbg.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Lars Andersen – telefon 2558 8754.


I anledningen af vores 100-års fødselsdag i 2018, har vi taget navneforandring fra Mediehuset FagBladsGruppen A/S til FBG Medier A/S for bedre at afspejle den tidssvarende og flermedial virksomhed, som vi er i dag.

Vil du vide mere om os, så besøg fbg.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herning

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.