Find job

Teknisk Supporter

- til Sampensions IT-support team. 


Brænder du for at hjælpe dine kolleger med tekniske udfordringer? Vil du være med til at automatisere manuelle supportprocesser og arbejde efter agile metoder og ITIL- principper – så er du måske vores nye kollega? 

Brænder du for at hjælpe dine kolleger med tekniske udfordringer? Vil du være med til at automatisere manuelle supportprocesser og arbejde efter agile metoder og ITIL- principper – så er du måske vores nye kollega? 

Vores IT-organisering

I Sampension har vi en IT-organisation på næsten 50 medarbejdere. Sampension er på en teknologisk rejse, hvor vi har igangsat en række aktiviteter fra implementering af digitale løsninger til vores kunder og revurdering af vores arkitektur til implementering af agile udviklingsteams samt øget fokus på automatisering af drifts- og supportaktiviteter. Dette stiller større krav til vores supportfunktion og derfor søger vi en teknisk supporter til vores IT-support team.

Teamet

Du bliver en del af en afdeling på 20 personer, der har ansvaret for drift, sikkerhed og arkitektur i Sampension. I selve IT-support teamet bliver vi i alt 7 personer, der supporterer Sampensions ca. 300 brugere. Vi arbejder primært i Microsoft teknologier og en række pensionsspecifikke forretningsapplikationer. Teamet er kendetegnet ved en kammeratlig og uformel omgangstone.

Dine opgaver

Din primære opgaver vil være følgende:

  • Fokus på at hjælpe Sampensions mange brugere med tekniske udfordringer, herunder eks. hjælp til opsætning af IP telefoni, Office 365, Exchange og AD, mobile devices, laptops. 
  • Samtidig vil du yde support i Sampensions forretningsapplikationer. Du vil være en del af dispatch funktionen og vil skulle arbejde med de changes der skal implementeres. 
  • Du vil have et tæt samarbejde med vores backoffice funktion, der løbende arbejder med patchning af klienter og optimering af manuelle supportaktiviteter.
     

Om dig 

Du har mindst 5 års erfaring som teknisk supporter. Du har en dyb teknisk forståelse og har arbejdet med automatisering med fokus på at mindske manuelle supportopgaver. Du har erfaring med ITIL-principperne og implementering af disse. Office 365, Exchange og AD er en del af dine kompetencer, ligesom du har erfaring med mobile devices, klienter, netværk & print & kopi. Endelig vil det være en fordel, hvis du har arbejdet med support af applikationer.

Som person brænder du for at levere den bedste service til brugerne. Du trives med såvel telefonisk, som personlig kontakt med brugere. Du har et positivt, humoristisk og vedholdende sind. Du trives i et foranderligt og til tider hektisk miljø og du forstår at bevare overblikket i pressede situationer. Du opleves professionel med høj empati og du er en teamspiller. Du kan lide at udvikle dig løbende - både personligt og fagligt.

En velfungerende organisation i udvikling

Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.

Der er mange spændende udfordringer i Sampension og ansvaret er i høj grad uddelegeret. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så send din ansøgning senest den 16. november 2018. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. Har du spørgsmål, kan du kontakte
IT Chef, Christian Rosbæk på mobiltelefon 28 57 42 27.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.