Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Teknisk konsulent – stå for 2nd level support

Har du erfaring med MS SQL Server og IIS?


Hver dag udvikler du dig sammen med dine kolleger, så du bliver ekspert på vores system, dets over 1.000 indstillinger og flere sprog. Vi forventer ikke, du er selvkørende fra dag et, så længe du har modet og kompetencerne til at tilegne dig de sprog og systemer, vi anvender.

D4 Enterprise Solutions – her kender vi hinanden

Hos D4 Enterprise Solutions laver vi fleksible softwareløsninger, der hjælper vores kunder med at optimere deres interne processer. Vi er 30 kolleger, der udvikler systemerne og supporterer dem. Her bliver du en del af vores supportteam sammen med 5 kolleger.

”Vi er et lille hus, hvor vi trækker den samme vej. Når vi arbejder, så arbejder vi, men der er altid tid til et godt grin. Og fordi vi er et lille sted, så lærer vi virkelig hinanden at kende. Der er aldrig mere end 20 skridt hen til en kollega,” fortæller din nye kollega og konsulent, Claus J. Toustrup.

Tilgå kundernes systemer via VPN

Dagen starter med, at du sammen med dine kolleger gennemgår dagens opgaver, der fordeles i vores ticket-system, som er udviklet i vores eget produkt D4Genericforms. Herefter tilgår du kundernes system via VPN-forbindelse og løser deres tekniske udfordringer. Desuden vil der være enkelte on-site-opgaver.

Dine primære opgaver bliver derfor at:

  • udføre 2nd level support over både telefon og mail for vores kunder i åbningstiden – herunder teknisk support og fejlfinding.
  • installere og opdatere vores webbaserede standardsoftware (D4InfoNet)
  • fejlsøge på kundeinstallationer
  • integrere kundedata.

Opgaverne varierer meget i størrelse, så på en typisk dag løser du mellem 1 og 10 opgaver alt efter kompleksitet.

Vi tager hånd om din udvikling gennem sparring og samarbejde

Du sparrer hver dag med dine kolleger. Det er sådan, du udvikler dig, bliver klogere på nye sprog og opnår ekspertrollen på vores software.

”Du får lov til at prøve tingene af og fejle, før du hjælper kunderne. Og i stedet for at du bare får svaret, får du hints, så du selv finder løsningen. Det gør virkelig, at du lærer,” siger Claus.

Mulighed for at blive teamleder

Hvis du har ambitionerne, er der også mulighed for, at du fra start eller over tid kan blive teamleder. Det indebærer, at du holder overblikket over opgaverne i teamet og sikrer, at vi overholder vores aftaler med vores kunder. Mens du gør det, sørger du for, at du og dine kolleger har tid til at fordybe jer i opgaverne og løse dem, så vores kunder forbliver glade.

Bred viden om MS Server-miljøet

Du trives med, at opgaverne kommer hurtigt ind, og at dagen kan ændre sig. Det planlægger du dig ud af, så der altid er plads til en hasteopgave.

  • Du har bred viden om MS Server-miljøet, så du har arbejdet med MS SQL, kan skrive SQL og kender til webudvikling (HTML), som du kan læse og fejlfinde. Alternativt har du en udviklerbaggrund og vil arbejde med fejlfinding.
  • Det er ikke et krav, at du har ledererfaring, men der er en fordel, for vi ser gerne, at du påtager dig teamlederrollen for teamet.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sine Rosholm Rasmussen på 88 34 21 41. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte COO Carsten Bækmand hos D4 Enterprise Solutions på telefon 45 90 31 50 eller mail cb@d4.dk

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Virksomheden D4

Hos D4 Enterprise Solutions gør vi det nemt for både store og små samt private og offentlige virksomheder inden for mange forskellige brancher at holde styr på procedurer, procesbeskrivelser, registreringer og kompetencer.

Det gør vi med vores brugervenlige løsning, D4InfoNet. Den gør det muligt at tilpasse vores kunders individuelle behov og sikre kvalitet. Samtidig opfylder vi selv de strengeste myndighedskrav inden for certificeringer og standarder, herunder ISO 9001 og 27001.

Hos D4 er vi stolte af at have en bred skare af kompetente medarbejdere. Vores mangfoldighed i medarbejderprofiler sikrer, at vi fortsat kan skabe en god synergi mellem kompetent rådgivning, teknisk ekspertise og konstant udvikling af vores system.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Sine Rosholm Rasmussen

Tlf. +45 8834 2141

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.