Find job

BI Assistent

Befinder du dig på et studie, hvor du lærer om spændingsfeltet mellem forretningen og IT? Brænder du for at arbejde med de ypperste værktøjer i BI-markedet? Så se her!

Jobbet

Coop arbejder med de fremmeste BI-teknologier inden for Teradata, SAP, Microstrategy, Qlik, Cognos Tm1 og Power BI. De anvendes bredt i stort set alle forretningsenhederne hos Coop til blandt andet tilbagevendende rapportering, sammenhængsanalyser på købsadfærd, budgettering og forecasting.

Som BI Assistent bistår du teamet med praktiske BI-opgaver samt mindre udviklingsorienterede opgaver. Sammen med din nærmeste leder får du blandt andet til opgave at forme, udarbejde og implementere et opfølgningsværktøj til måling af succesparametre for afdelingen. Derudover assisterer du med brugersupport i forhold til dataforståelse og værktøjer.

Du bliver en del af afdelingen for Business Intelligence i Coop, hvor du sammen med 10 kolleger servicerer virksomheden med rapportering i både Danmark, Norge og Sverige. Afdelingen har månedligt over 5000 brugere på deres platforme, og vores services er vitale for forretningens opfølgning i dagligdagen.

En typisk dag på jobbet kan indebære:

  • Opdatering af systemdata og arbejdsprocesser
  • Monitorere applikationer på daglig basis for derigennem at tilpasse uhensigtsmæssige adfærdsmønstre hos brugere
  • Undersøge funktionalitet i special-områder af vores værktøjer
  • Udarbejde mødereferater og omsætte/visualisere informationen i PowerPoint til BI-tankegang
  • Hjælpe med overblik og styring af opgaver i afdelingen 
  • Administrative ad hoc-opgaver.
     

I løbet af din onboarding bliver du klædt på, så du forstår, hvordan Coop anvender BI, men får også rig mulighed for at sætte dit eget præg på din arbejdsdag ved at have en nysgerrig tilgang til forretningen.

Din profil

Vi forestiller os, at den rette kandidat studerer cand.merc.IT eller læser på en lignende kandidat/bachelor, hvor omdrejningspunktet er forretningsforståelse og IT. Du befinder dig enten i slutningen af din bachelor eller starten af kandidaten. Har du erfaring med at arbejde med BI fra tidligere, er det kun en fordel.

Derudover ser vi gerne, at

  • Du mestrer Microsoft Office-pakken, særlig PowerPoint og Excel
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på forretningsniveau.
     

Din person er kendetegnet af en udadvendt karakter, og du har en naturlig nysgerrig og analytisk indstilling til dine arbejdsopgaver. Dit drive, omstillingsparathed og gå-på-mod er essentielle kompetencer, der bidrager til at forstå komplicerede opgaver og kan omsætte forretningsmæssige problemstillinger til løsninger.

Opstart, arbejdssted og ansættelse

Du vil arbejde på Coops hovedkontor i Albertslund.

Der er tale om en fast deltidsstilling med mulighed for fastansættelse efter endt studie. Opstart er hurtigst muligt.

Ansættelsen er på deltid ca. 15-20 timer om ugen, hvor dine arbejdstider er fleksible og aftales med din nærmeste leder. Dog foretrækkes det, at du kan arbejde tirsdage og onsdage.

Løn efter kvalifikationer.

Young Digitals

Ved at søge denne stilling kan du blive medlem af vores Young Digitals konsulentnetværk, hvor du får adgang til spændende jobs og udvikling af dig både fagligt og personligt. Vi prioriterer udviklingen af vores IT-konsulenter meget højt, og du vil derfor få eksklusivt adgang til coaching, kurser, karriererådgivning og hjælp til at finde den næste spændende opgave, når du engang får lyst til nye udfordringer.

Læs mere her: www.youngdigitals.dk

Er du den rette profil?

Moment varetager hele ansættelsesprocessen, og vi behandler ansøgninger løbende, hvorfor vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt. Er du interesseret? Så klik på ''Søg jobbet her" for at skrive din ansøgning nu! Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Virksomheden

Coop-familien er stor: Den består af knap 1.200 butikker, som dels er ejet af Coop Danmark og dels af en række selvstændige brugsforeninger. Derudover favner familien også Coop Bank, Coop Invest, de 1,7 millioner medlemmer og foreningen, som står bag.

Om Moment

Moment tilbyder studiejob, deltids- og fuldtidsjob og vikariater inden for IT, Finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Albertslund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.