Find job

Erfaren IT-tekniker søges

Er du parat til det næste skridt i karrieren?

Kender du Windows Server 2016 som din egen baglomme? Microsoft SQL Server – Best Practice til installation i søvne? Gør sikre og stabile installationer dig glad? Kender du til metoderne for at sikre ens installation igennem en tre-strengs miljøstrategi? Erfaring med Azure? Og kan du have lyst til at lære mere om det? Hvis svaret er JA til disse spørgsmål, kan du have fundet dit nye job. 

Tieto fortsætter digitaliseringen af offentlige og private virksomheder og har brug for en IT-tekniker - gerne med bred erfaring og evner indenfor Windows Server-administration, SQL Server-administration, generel infrastruktur og netværk. Som IT-tekniker i Tieto skal du kunne installere vores produktportefølje internt hos Tieto samt i kundens miljøer – og selvfølgelig fuldt dokumenteret. Du skal snakke med kundernes IT-afdelinger omkring behov, specifikationer og opsætninger – samt afhjælpe fejl i eksisterende installationer. Mange af vores kunder har krav til servicevinduer og høje oppetider - aften- og weekendarbejde vil forekomme fra tid til anden. Det er nødvendigt at du kan bevare overblikket i forbindelse med komplekse infrastrukturer og installationer, men et samarbejde med dine højt kvalificerede kollegaer medvirker til dette.

Tieto tilbyder dig en position i et stærkt forankret team, hvor samarbejde, engagement og kvalitet præger hverdagen. Tieto bistår selvfølgelig med den nødvendige undervisning i standard produktet, best practice, metodik, sparring og personlig udvikling.

Hos os får du ansvar for at:

  • Forstå og beherske installationer af vores produkt Public 360 og tilhørende elementer
  • Følge vedtagne best practice samt bidrage til udvidelse af disse
  • Rådgive kunden omkring IT-infrastruktur, server dimensionering, optimering
  • Samarbejde på tværs af projekter og landegrænser indenfor Tieto
     

Vi forventer du har:

  • En relevant uddannelse indenfor IT samt relevant erfaring, som du kan dokumentere
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk – både på skrift og tale
  • Behersker og praktiserer følgende teknologier: Windows Server, SQL Server, RDP, ADFS/OpenID
     

Som person er du:

  • Motiveret og engageret til at arbejde i en dynamisk virksomhed i kraftig vækst
  • Initiativrig, har god gennemslagskraft og evner at arbejde systematisk og selvstændigt
  • I stand til at formidle komplekse tekniske problemstillinger til ikke-tekniske personer
     

Vi tilbyder:

  • dig at blive en del af en spændende international virksomhed
  • et udfordrende tværfagligt miljø - vi dækker hele værdikæden hos vore leverancer
  • et hyggeligt miljø, som giver mulighed for fleksibilitet, indflydelse og frihed under ansvar
  • pensions- og forsikringsordninger
     

Synes du dette ser interessant ud men ønsker flere oplysninger vedrørende stillingen, kontakt da venligst Manager Brian Clemmensen, tlf. 60 23 01 65.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Holte

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.