Find job

IT-udvikler, der vil mere end blot at programmere


Vil du være med til at vedligeholde og udvikle pensionsapplikationer? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen til Pension Advisory & Tax Reporting, som er en del af Corporate Banking, der i dag beskæftiger mere end 50 medarbejdere og er i gang med en spændende udvikling – både teknologisk og forretningsmæssigt.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDC

Du kommer til at indgå i en afdeling, hvor vi leverer pensionsrelaterede løsninger, både til rådgivere og administrative medarbejdere i pengeinstitutterne. I samarbejde med andre IT-udviklere, forretningsudviklere og testere varetager vi i fællesskab drift af systemer til understøttelse af vore kunders forretning inden for pension og myndighedsindberetning.

Løsninger med høj kvalitet til deadline

I vores daglige arbejde har vi fokus på vore kunder og den daglige drift og sætter en ære i at vores services er af høj kvalitet. Vi arbejder på flere platforme og programmeringssprog; det fordrer sans for struktur, innovation og samarbejde på tværs af Corporate Banking og øvrige afdelinger i SDC.

Som IT-udvikler vil du komme til at arbejde både i projekter og med vedligehold/drift samt kommercielle opgaver. Arbejdet involverer også at løsninger følger den vedtagne arkitektur, ligesom interne metoder, standarder og processer skal overholdes.

Nysgerrig og struktureret med evnen til at se sammenhænge

Vi forestiller os, at du er nysgerrig på dine omgivelser og sørger for at lave de tiltag, der er nødvendige for at kunne udføre dine opgaver til tiden med høj kvalitet. Ligeledes at du i en dynamisk og spændende hverdag kan prioritere dine opgaver og motivere dig selv, når flere fokusområder er i spil på samme tid. Vi arbejder bredt med flere afdelinger og med samarbejdspartnere eksternt, hvorfor det er afgørende at du har gode samarbejdskompetencer og kommunikationsevner.

Du skal være interesseret i at lære både forretning og kunder at kende. Det vil være værdifuldt hvis:

  • du har en relevant videregående uddannelse, gerne IT-faglig
  • du er mainframeudvikler med 5+ års erfaring (PL/1, DB2/SQL, JCL, Cobol)
  • du har en baggrund fra den finansielle sektor
  • det falder dig naturligt at samarbejde om opgaveløsning og selvfølgelig beskrive og dokumentere dit arbejde, hermed også et solidt ansvarlighedsgen
  • du behersker engelsk i tale og på skrift
  • sidst, men ikke mindst, at du har et godt humør
     

Desuden vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du kender til TFS og Visual Studio 2017.

Alt det praktiske

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Kit et ring. Vi ser frem til at modtage dit CV og uddannelsespapirer samt kort motiverende cover letter.

I mellemtiden kan du lære meget mere om SDC her: https://www.sdc.dk/
 

Ansøgningsfrist:

16. december 2018

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Pension Advisory & Tax Reporting

Kontaktperson:

Kit Koefoed

Telefon:

+45 2488 9026

Stillingsbetegnelse:

IT-udvikler, der vil mere end blot at programmere

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.