Find job
Vil du være med til at udbygge og forbedre en af de bedste digitale markedsføringsplatforme i verden? Du vil komme til at arbejde i en marketingafdeling i en internationalt orienteret virksomhed, som sætter nye standarder indenfor paid search og marketing data warehousing. Vi er blandt de allerbedste i verden til online markedsføring - og nu går vi i gang med næste kapitel….

Marketingorienteret Junior Digital Analytics Specialist til Simplesite

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed der er best-in-class i digital markedsføring og business intelligence og hvor dine løsninger benyttes over hele verden millioner af gange hver uge?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har vi det perfekte job til dig!

SimpleSite er i gang med en refokusering af vores produkt så vi ikke blot tilbyder små virksomheder at få en hjemmeside, men også at tiltrække kunder ved anvendelse af deres online tilstedeværelse. Vi har i marketing en yderst central rolle i denne udvikling, som er drevet af en nøjagtig data-dreven forståelse af sammenhængen mellem CLV og CAC, hvorfor markedsføringstiltag m.v. kontinuerligt må analyseres og optimeres.

Opgaver og ansvarsområder

Som en del af vores marketingteam kommer du til at arbejde i vores hovedkvarter lige ved siden af hyggelige Nyhavn i København, hvor du vil spille en stor rolle i vedligeholdelsen og den videre udvikling af vores best-in-class marketing BI-platform. Vi regner med, at du vil være med til at træffe beslutninger om nøgleteknologier, samt på sigt være med til at udfordre afdelingen på metodeanvendelse m.v.

Eksempler på ansvarsområder du vil have:

  • Vedligeholde og udvikle vores marketing business intelligence-løsning
  • Udvikling og udskiftning af strategisk vigtige elementer i vores best-in-class marketing data warehouse
  • Vedligeholde og udvikle vores rapporteringssetup
  • Indarbejde attribuering i såvel data warehouse som marketingaktiviteter
     

Din profil

Som vores nye Digital Analytics Specialist forventer vi at du

  • Har lyst til at drifte og udvikle et first-in-class marketing data warehouse.
  • Har 1-3 års erfaring fra en lignende stilling, meget gerne fra en marketingafdeling eller fra et bureau.
  • Kan SQL på højt niveau.
  • Formår at tænke længere end blot at kigge på tal, og derfor sætte det i perspektiv til f.eks. markedsføringsaktiviteter eller data science-modeller.
  • Har arbejdet med Google Analytics eller lignende.
  • Er skarp i Excel og har god matematisk forståelse.
  • Har mod på at lære nyt.
  • Har moderat viden om data warehouse og datamodelleringsforståelse.
     

Kender du til R, har du arbejdet med Google BigQuery, tag systemer eller Power Bi, kender du til attribuering eller Google Ads er det en fordel, men ikke et krav.

Som person forventer vi, at du er proaktiv, tager ejerskab, er resultatorienteret, pragmatisk, en teamplayer og en god kommunikator. Vi har kolleger fra mange lande, så du forventes at kunne kommunikere flydende på engelsk.

Hvad kan du forvente til gengæld?

Du vil komme til at arbejde i en digital marketingafdeling, der sætter nye standarder for business intelligence og data warehousing. Vi er blandt de bedste i verden til Google Ads-anvendelse, online marketing data warehousing og business intelligence og har ambitioner om meget mere. Du får således en unik mulighed for at udvikle dine evner - teknisk, forretningsmæssigt og personligt. Din dagligdag vil foregå i et ungt, dynamiskt team med marketeers og business intelligence-specialister der har et rigtigt godt sammenhold med hyppige sociale arrangementer.

Om SimpleSite.com:

SimpleSite er en nøglespiller i det enorme og stadig voksende globale marked for DIY-websites gennem SaaS. Hver måned kommer mellem 200.000 og 400.000 brugere globalt til SimpleSite i deres søgen efter en supernem måde at opbygge hjemmesider på, såvel mobilt som på andre enheder. Tag et kig ind til os i SimpleSite her -

Video

SimpleSite blev grundlagt i 2003 og opnåede hurtigt global dækning. Siden da er SimpleSites organisation vokset til 60+ mennesker med en årlig omsætning på omkring 10 millioner euro. I dag har SimpleSite 90.000 premiumbrugere på verdensplan, og mere end 25 millioner websites er oprettet hos os. SimpleSite opererer i 200+ lande med global kundeservice. Hovedkvarteret ligger i København.

Vi er et værdidrevet selskab med kerneværdierne:

  • Vi er stolte af vores kunders succes og resultater
  • Vi er resultatorienterede
  • Vi tager ansvar
  • Vi viser hensyn
     

Hvad skal du gøre nu?

ISG Danmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse. Ansøgning og fyldestgørende cv sendes snarest til application.wadsholt@isg.com med ref.no. 72.086.

Vi behandler ansøgningerne løbende. Hvis du ønsker at registrere din profil i vores cv-database samtidig med din ansøgning, kan du bruge ansøgningsknappen - eller gå via eller gå via ISG ISG career portal.

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Wadsholt hos ISG Danmark på peter.wadsholt@isg.com eller telefon 53 55 59 65

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.