Find job

Softwareudvikler til computer vision-projekt

Vær med til at udvikle opmålingsudstyr til Europas største træindustri.

Hos Dralle A/S vil du indgå i et udviklingsteam, der skal levere software og hardware til vores nye opmålingsudstyr baseret på computer vision.

Opgaverne vil bestå af udvikling af computer vision-software til opmåling af effekter i skovbruget. Dette omfatter implementering af 3D-rekonstruktionsalgoritmer, trackingalgoritmer, segmenteringsalgoritmer og styring af hardware. Der arbejdes i Linux. Du vil få mulighed for at arbejde med alsidige software- og hardwareudviklingsopgaver og for at deltage i design-, implementerings- og testfaserne.

Faglige kvalifikationer

Du har en kandidatgrad inden for softwareudvikling eller lignende.

Du har erfaring med:

  • Applikationsudvikling til Linux
  • Erfaring med computer vision
  • Erfaring med sensorer som kamera, LiDAR og lignende
  • Softwareudvikling i C/C++, Python eller lignende
  • Dynamisk prototypeudvikling.
     

Personlige egenskaber

Vi ønsker, at du har lysten til at drive udviklingen frem i samarbejde med udviklingsteamet. Du trives med at udføre varierende opgaver også uden for dine kompetencer.

Som person er du robust og omgængelig med et godt humør.

Vi har kollegaer i Europa, som vi kommunikerer med på engelsk og til tider også på tysk. Mindre rejseaktivitet må forventes. Du skal have arbejdstilladelse i EU. Din primære arbejdsplads bliver på kontoret i Hørsholm.

Vi tilbyder

Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, der arbejder seriøst, men også uformelt. Vi finder glæde ved at skabe gode løsninger, at lære nye ting og også at dele ud af vores viden til nye medarbejdere. Du vil få mulighed for at arbejde med nye teknologier og dermed udvikle dine kompetencer.

Vi har et stærkt samarbejde i teamet, og du vil få indflydelse på, hvordan vi løser opgaverne.

Dralle A/S holder til i Hørsholm nord for København. Vi benytter Forces faciliteter, som bl.a. indbefatter en fantastisk kantine, sports- og fritidsarrangementer samt en skøn beliggenhed.

Dralle A/S tilbyder gode ansættelsesforhold, pensionsordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Om Dralle A/S

Dralle A/S er i en rivende udvikling og har netop vundet en stor kontrakt hos Tysklands største træindustri. Vi udvider derfor udviklingsafdelingen med folk, der vil være med til at sætte standarden inden for opmåling af træ.

Dralle A/S leverer software- og hardwareløsninger til skovsektoren i Europa. Dralle A/S er førende inden for fotooptisk opmåling i denne sektor og har mere end 10 års erfaring i marken.

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler. Send en motiveret ansøgning og dit CV til Axel E. Jensen på aej@dralle.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.