Find job

Senior udvikler til Danmarks bedste Salesforce-team

Har du en solid baggrund som udvikler inden for Salesforce, Java, .net eller lignende, og kan du hjælpe vores konsulenter med at rådgive og sparre med vores kunder? Så er det dig, vi har brug for som seniorudvikler til Capgemini Sogetis Salesforce-team.

Du udvikler fremragende løsninger og gode kunderelationer

Som vores nye Senior udvikler i Salesforce-teamet kommer du til at arbejde lige der, hvor udviklingen løber hurtigst for tiden: med cloudbaserede Business IT-løsninger, der gør det lettere at starte og udvikle, drive og optimere forretning på tværs af brancher. Din primære arbejdsopgave er udfordrende udviklings- og integrationsopgaver, som du løser ude hos vores kunder, når projekterne er i gang. Det er altså ikke dig, der sparker døren ind hos kunderne - men du kommer med ud anden gang for at være med til at afdække kundens behov og udvikle kravspecifikationen. Og når projektet kører, deltager du i den løbende dialog, der sikrer, at den løsning vi leverer, lever op til kundens forventning

Du brænder for udvikling - også af dine egne kompetencer

Vi siger selv, at vi er Danmarks bedste Salesforce-team, og indtil videre er der ingen, der har turdet udfordre os. Alligevel behøver du ikke at være Salesforce-specialist for at komme med på holdet. Men du skal være parat til at blive det på kort tid, for vi arbejder ikke med andet. 

Hvis der står mere end tre års erfaring på dit CV, enten som udvikler eller arkitekt, hvis du kender til Scrum og agile udviklingsprocesser, og hvis du behersker i hvert fald et par af disse discipliner:

  • Objektorienteret udvikling - Java, C# eller lignende
  • SQL
  • Webudvikling i HTML, CSS, Javascript eller lignende
  • Applikationsarkitektur og design patterns
  • Udvikling i cloudmiljøer som Azure, AWS, Heroku eller lignende
  • Udvikling af webservices
  • Tilpasning af standardsystemer
     

Hvis du samtidig kan forklare en løsning, så konsulenter og kunder kan forstå den, og ligefrem glæder sig til at bruge den, har vi helt sikkert noget at tale om. For eksempel at du som vores nye Senior udvikler bliver en del af et udviklerfælleskab med et ekstremt højt fagligt niveau, hvor du kan tage alle de kurser og certificeringer, du brænder for, så dit CV løbende bliver mere og mere værd. 

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Attraktiv lønpakke
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Sundhedforsikring
     

OM OS

Vi skaber resultater for vores danske kunder ved hjælp af markedsledende digitale services. Vores dygtige danske teams trækker på erfaring og ekspertise fra over 40 lande og mere end 200.000 medarbejdere.

Vi definerer, udvikler, kvalitetssikrer og eksekverer de digitale løsninger, der sikrer vores kunder optimal udnyttelse af den digitale teknologi. Vi leverer vores services gennem forskellige samarbejdsmodeller, men vi tager altid udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker.

Vi kombinerer fleksibilitet og hurtig implementering med QA-metoder i verdensklasse, vores globale leveringsmodel, Rightshore® og stærke partnerskaber med førende teknologivirksomheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.