Find job

Product Owner

”Vil du være en del af et innovativt it-udviklingshus? Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet og hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt? Så er du måske vores nye Product Owner!”  

Nu har du muligheden for at blive en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du kommer med på en af de mest interessante udviklingsrejser inden for den danske finanssektor.  

Om jobbet 

Som Product Owner bliver du en del af Edlunds R&D Lifelink division, hvis kerneydelse er at udvikle og vedligeholde fremtidens it-løsninger til Liv & Pensionsbranchen i Danmark. 

Du kommer med på holdet, som udvikler en helt ny og moderne løsning til policeadministration i liv- og pensionsbranchen. Det fuldt gennemtestede og dokumenterede system bygger på mere end 20 års erfaring fra konfigurering af løsninger til branchen. LIFELINK understøtter gennemsnitsrente, markedsrente og unitlink-produkter i én og samme løsning. 

I Edlund arbejder vi udelukkende efter agile principper, primært Scrum og Kanban. Du kommer til at sidde i et udviklingsteam, hvor alle roller er repræsenteret; og du kommer samtidig til at være en del at afdelingens PO-team, hvor I sikrer sammenhænge og afhængigheder på tværs af teams og løsningselementer. Du får personlig reference til HoD.  

I rollen som PO vil du, i samarbejde med udviklingsteams i både Danmark og Polen, stå for udvikling af Edlunds nye løsning til vores kunder. Du vil bevæge dig i spændet mellem forretning og it, hvor du vil have en tæt dialog med både udviklingsteams, fagspecialister og andre interessenter. 

Som PO er det dit ansvar at analysere, specificere og udarbejde storyskrivning ved udvikling af og fejlrettelser i vores it-løsninger. Du bliver et afgørende bindeled mellem it og forretning og skal kunne tale "begge sprog". Du kommer til at planlægge og eksekvere på udviklingssprints, og du bliver ansvarlig for at følge op på, at vores udviklingsteams forstår og leverer de aftalte userstories og udviklingsopgaver jf. vores agile Scrum-processer.  

Du har en god forståelse for, hvorledes forretningskrav kan opdeles og nedbrydes i forhold til den tekniske implementering. Samtidig er du god til at kommunikere og formidle opgaverne til udviklingsteamet. 

Du får et tæt samarbejde med Scrum masteren, hvor I sammen med resten af teamet arbejder på at føre produktstrategien ud i livet. Du er ansvarlig for, at backlogs til enhver tid er prioriterede og opdaterede - og ikke mindst afspejler produkternes overordnede roadmap.   

Om dig  

Selvfølgelig er du en dygtig Product Owner, og du er drevet af ambitionen om at skabe værdi og har markedskendskab til vores kunders udfordringer.  

Som person skal du være virkelig struktureret, analytisk af sind og brænde for at omsætte abstrakte udfordringer til konkrete udviklingsopgaver. Derudover har du pondus til at stå på mål for de aftaler, der er indgået, og du er god til at skabe tillid og rum til, at man kan sige sin mening til dig.  

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for spændingsfeltet it og forretning; det optimale er akturar eller cand.merc.  Derudover at du som minimum har 3-5 års erfaring med at omsætte forretningsbehov; helst fra pensionsbranchen, og brugerkrav til gode it-løsninger. 

Du har en god forståelse for softwaredesign. En evt. teknisk baggrund/erfaring vil være en fordel, men er ikke et krav. 

Du har kendskab til Scrum og erfaring med at arbejde med softwareudvikling efter agile principper 

Du er god til at kommunikere og kan hurtigt sætte dig ind i nye problemområder. I din tilgang til at løse opgaver er du struktureret og analytisk. 

Du bliver værdsat  

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.

Ansøgningsfrist: 09-12-2018
Stillingstype: Product Owner
Lokation: Frederiksberg

Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet".

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.