Find job

Proceskonsulenter til procesautomatisering (Robotics)

Har du erfaring med procesanalyser og -optimeringer i større organisationer, god teknisk forståelse og motiveres du af at arbejde med ny teknologi som eks. Robotics (RPA) og AI? Så har vi et spændende job til dig! 

I kontoret Procesautomatisering under fagdirektørområdet Data og Analyse bliver du en del af RPA & AI Center of Excellence. Dit primære ansvarsområde er som proceskonsulent på forretningsprojekter og opgaver, hvor du med din data-/tekniske forståelse og din procesanalyse-værktøjskasse, analyserer, optimerer og dokumenterer processer. Du indgår desuden i strategiske procesafdækninger sammen med skatteforvaltningens øvrige fagstyrelser, så vi får identificeret de rigtige projekter.   

Avancerede procesautomatiserings-løsninger i en datadrevet organisation  

Data og Analyse spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye skatteforvaltning. Vi arbejder med fremtiden indenfor Robotics, AI, Big Data og analytics, og du vil i din rolle som proceskonsulent komme til at arbejde tæt sammen med RPA udviklere, forretningsanalytikere, data scientists, data engineers og procesejere/domæneeksperter fra fagstyrelser.  

Som proceskonsulent er dit primære fokus at omsætte behov til løsninger og sikre, at det er de rette løsninger, der udvikles. Det betyder, at du får ansvar for at:   

  • Identificere automatiseringskandidater, analysere processer og arbejdsgange og sikre en holistisk E2E-tilgang til procesoptimering-/automatisering, så der ikke bare automatiseres 1:1, som processerne ser ud i dag  
  • Sikre at godkendelser og procesdokumentation (PDD) er på plads, og at de rette samarbejdspartnere er involveret inden, opgaven overdrages til udvikling 
  • Sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området i samarbejde med andre relevante kontorer 
  • Bistå andre områder i Data og Analyse med analyse af forretningsprocesser, identificering af potentialer samt udarbejdelse af business cases med henblik på forbedringspotentiale ved understøttelse af datadrevne løsninger fra Data og Analyse. 
     

Proceskonsulent med drive    

Du tænker tværgående og har en god forståelse for, hvordan information strømmer og ændrer sig gennem en virksomhed. Du trives med at arbejde med komplekse emner og har en struktureret og transparent tilgang til dit arbejde. Derudover har du gode samarbejdsevner, så du på tværs af forskellige interessenter og fagligheder kan omsætte behov til gode løsninger.  

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter:  

  • Erfaring med procesanalyse og procesoptimering med fx LEAN principper 
  • Facilitering og afholdelse af workshops 
  • Kendskab til kunderejser og UX design 
  • Forståelse for forskellige automatiseringsteknologier, eks. RPA og AI/machine learning 
  • Gode kommunikationskundskaber 
     

Lidt om os 

Procesautomatisering er placeret i Data og Analyse, som er et fagdirektørområde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Kontorets formål er bl.a. at identificere automatiserings-potentialer i Skatteforvaltningen sammen med andre styrelser, kortlægge og udvikle automatiseringsløsninger, samt afprøve og modne nye teknologier og metoder inden for procesautomatisering. Kontoret består i dag af ca. 13 medarbejdere. 

Ansøgning og kontakt  

Ansøgning med CV bedes sendt via nedenstående link senest 9. december 2018.    

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Procesautomatisering Simon Wang Thellesen på tlf. 72 37 29 14 eller proceskonsulent Tina Kragelund på tlf. 72 37 21 27.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.   

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

Vi søger proceskonsulenter både til Middelfart og til København. 

Dit arbejdssted vil enten være Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart eller Østbanegade 123, 2100 København Ø. Såfremt ansættelsesstedet bliver København så vil arbejdsstedet på sigt skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Når du sender ansøgningen, vil du blive bedt om at angive, hvilken by, du søger til.  

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Middelfart eller København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.