Find job

Videbegærlig konsulent til økonomi- & administrationssystem

Fra en Unik-konsulents hverdag

"Der er to ting, det er svært at få armene ned over i mit job som konsulent – når jeg går hjem sidst på dagen, ved jeg, at jeg har skabt værdi for vores kunder. Og jeg er blevet udfordret. 

Jeg elsker, at jeg skal anstrenge mig, dygtiggøre mig, at jeg står direkte over for kunderne – og ind imellem skal improvisere. Jeg elsker, at jeg hele tiden udvikler mig, bliver bedre, får flere succeshistorier, jeg kan dele – og jeg elsker, at jeg kan dele ud af min nyeste viden, så vores kunder hele tiden får valuta for deres penge." 

Vil du være med til at skabe værdi for Unik Boligs kunder? 

Du er ude hos kunderne en stor del af tiden – og rejser i hele landet. Du har nemlig ansvaret for implementering af vores administrations- og økonomisystem hos både mindre og helt store ejendomsadministratorer. Som en del af implementeringen skal du undervise vores kunder i, hvordan de bruger Unik Bolig, så de får en effektiv hverdag. Du skal også holde kurser, yde driftsstøtte og implementere ekstra moduler. 

Men du er ikke alene. Du har superdygtige, engagerede og inspirerende kollegaer, du kan sparre med og søge hjælp hos. Vi er et team af finansøkonomer, finansbachelorer, tidligere ejendomsadministratorer og en skøn blanding af alt muligt andet. Med det tilfælles, at vi brænder for at dygtiggøre os, så vi kan gøre mere for vores kunder. 

Vi skaber unikke softwareprodukter  

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder med bolig- og ejendomsadministration – og på advokatkontorer. I et tæt samarbejde med vores kunder har vi gennem 30 år udviklet fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum. 

En del af vores succes handler selvfølgelig også om, at vi har vanvittigt dygtige og engagerede medarbejdere. Vil du være med i vores hverdag og bidrage til de unikke kompetencer, vi har? Vil du udvikle din faglighed? Vil du have en arbejdsplads, du kan være stolt af? Så lad os høre fra dig. 

Hvad forventer vi af dig  

Der kan være flere indgange til jobbet. Du har en solid erfaring og gerne uddannelse inden for ejendoms-/boligadministration eller økonomi i forhold til ejendomme.  

Du er måske i dag ansat i en ejendomsadministration, en almen boligorganisation eller i en økonomifunktion. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med Unik Bolig eller andet boligadministrationssystem. 

Vi lægger vægt på, at du har god forståelse for mennesker, kan forklare tekniske løsninger på en lettilgængelig måde og har et stort overblik. Du har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af kunder og kolleger. 

Bliv en del af noget unikt 

I Unik vægter vi kvalitet, glade kunder og faglig udvikling. Samtidig har vi fokus på vores medarbejderes personlige kvalifikationer – vi vægter nemlig en uformel stemning og en høj grad af selvstændighed. Vi forventer, at vores medarbejdere både tager ansvar for sig selv – og for hinanden. 

Spørgsmål om jobbet kontakt

Lene Fredborg, teamleder
lfr@unik.dk
tlf. 39 75 04 19

En af Danmarks bedste arbejdspladser  

Bag vores software står 160 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. 

Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen. 


Vi kender din softwaredag

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer.
Bag vores software står 160 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.