Find job

Seniorsoftwareudvikler

Til vores udviklerteam i EG Kommuneinformation søger vi en seniorsoftwareudvikler, der holder sig up to date med udviklingen indenfor udvikling af it løsninger, og som gladeligt deler sin viden i teamet med udviklere og en tech lead. Vi tilbyder en stilling, hvor du kan arbejde i et agilt set-up med scrum, og en rolle primært med udvikleropgaver – krydret med lidt tech lead opgaver.  

I EG Kommuneinformation arbejder vi med ca. 16 løsninger til det offentlige marked, og teamet tæller 11 udviklere på kontoret i Ballerup med hver deres spidskompetencer – og det er dette team, du bliver en del af.  

Rollen som softwareudvikler er delt i to – dels får du et udvikleransvar (80-90 % af tiden), dels får du en rolle som tech lead (10-20 % af tiden). Vi vil gerne have dine input til, hvordan vi sikrer prioritering af metoder/værktøjer og får struktureret indsatsområderne i forhold til vores mange løsninger. Vi planlægger at oprette et "architect-board" (med dig og én anden), hvor I anbefaler, hvilke tiltag vi skal prioritere for at vores performance og kvalitet også i fremtiden er bedst mulig.  Teknologierne, vi arbejder med er blandt andet:  

Teknologierne, vi arbejder med: 

  • C#-udvikling i Visual Studio, .NET 
  • ASP.NET MVC og Web Forms
  • XML og MS SQL
  • JavaScript og JavaScript-biblioteker som JQuery, AngularJS o.lign.
  • IIS-opsætning og opsætning af build scripts i TFS.
     

Udvikling og klar tale 

Din succes i stillingen afhænger af dine gode udviklingsevner og evnen til at tale med ikke-it folk. Det vigtigste er, at du har solid erfaring i rollen som seniorudvikler indenfor områderne analyse, teknisk løsningsdesign, .NET-udvikling af webapplikationer og services, review, dokumentation og fejlsøgning. Og at du har erfaring med Scrum/et agilt setup. Har du en faglig uddannelse, kan din baggrund fx være datalog eller civilingeniør, alternativt datamatiker. 

Hvad kan du forvente dig af os? 

  • Spørgsmål og videndeling er naturligt – når du præsenterer dine forslag til løsninger 
  • Klar tale og ærlige tilbagemeldinger 
  • Engagement og faglig stolthed fylder en del 
  • Personlig udvikling har vi fokus på HELE tiden 
  • 37 timers arbejds uge - inkl. frokostpause 
  • Flekstidsordning  og løn efter nærmere aftale, jf. overenskomst. 
     

Kontakt 

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte manager Thomas Knudsen på telefon +45 4173 9976. Vi vil gerne underskrive kontrakt senest i slutningen af januar 2019, så jo hurtigere du søger, jo bedre. Alle henvendelser behandles fortroligt.  

EG er en skandinavisk teknologipartner, der leverer digitaliseringsløsninger i verdensklasse til offentlige og kommercielle kunder. Vores mål er at give vores kunder mulighed for at realisere deres fulde potentiale. Vores middel er konsekvent kundefokus, dyb brancheforståelse og tiltrækning og fastholdelse af branchens dygtigste medarbejdere.  

Vil du være med? Læs mere på eg.dk

EG er en skandinavisk teknologipartner, der leverer digitaliseringsløsninger i verdensklasse til offentlige og kommercielle kunder. Vores mål er at give vores kunder mulighed for at realisere deres fulde potentiale. Vores middel er konsekvent kundefokus, dyb brancheforståelse og tiltrækning og fastholdelse af branchens dygtigste medarbejdere.
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.