Find job

NaviPartner søger en studentermedhjælper til vores Webkonsulent- & Integrationsafdeling

Brænder du for e-commerce, omni-channel, ERP og detailhandel?

Vi søger en studentermedhjælper til at assistere vores web-/integrationskonsulenter på vores kontor i København. Du kommer til at håndtere alsidige arbejdsopgaver, der tager udgangspunkt i vores kunders e-commerce og ERP løsninger. En yderst afvekslende stilling med muligheder for involvering i implementering, optimering, salg og drift af omni-channel detail-løsninger.

Dine opgaver

  • Assistere på kundeprojekter med behovsafdækning, kravspecifikation, administrativ opsætning af webshop og opsætning af integration til Microsoft Dynamics NAV for nye kunder.
  • Hjælpe med fejlretning og håndtering af ændringsønsker for eksisterende kunder.
  • Bistå senior web/integrationskonsulenter med forfaldent arbejde ifm. interne og kunderelaterede projekter. Herunder arbejde med dokumentation, guides, videoer, undervisning af kunder, osv.
     

Din profil

  • Nysgerrig og opsøgende af natur.
  • Interesse og muligvis praktisk erfaring med relevante emner som ecommerce, omni-channel, konverteringssporing, analytics, digitale nyhedsbreve, strategisk anvendelse af sociale medier, SSL, SEO, osv..
  • Kreativ problemknuser, der med en positiv indstilling kan grave dybt i kunders problemstillinger.
  • Servicemindet og ikke bange for direkte sparring med kunder og kollegaer på alle organisatoriske niveauer.
  • Mindst et år tilbage af studie.
  • Skriver og taler flydende engelsk.
     

Det er derudover en fordel, men ikke et krav at have erfaring med

  • Magento eller anden ecommerce platform/plugin.
  • Googles produkter såsom Analytics, Ecommerce tracking, Shopping og Tag Manager.
  • Erfaring fra Detail Branchen (uanset stilling).
  • XML, HTML, JavaScript eller lignende. Du vil ikke sidde med udviklingsopgaver, men det hjælper i sparringen med udviklere, at have kendskab til udviklingsterminologi og metodik.
  • SEO, SEM, og Social Medie markedsføring.
     

Du tilbydes

  • Udfordrende og afvekslende studiejob hos en af de stærkeste omnichannel leverandører i Danmark.
  • Mulighed for at præge dagsordenen for produktudvikling i NaviPartner, med personlige interesser og kompetencer.
  • En arbejdstid på ca. 15 timer ugentligt med hensyntagen til eksamensperioder.
  • Varieret dagligdag med kolleger i Danmark, Mauritius og Serbien.
     

Ansøgning og spørgsmål

Send din ansøgning snarest muligt til Anna Garver Pedersen, via "Søg jobbet her".
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Anna Garver Pedersen på ag@navipartner.dk

OBS: Anfør venligst i emnefeltet, at det er stillingen som studentermedhjælper til vores webkonsulent- & Integrationsafdeling du søger.

Om NaviPartner

NaviPartner er et af Danmarks absolut førende Microsoft Dynamics NAV-huse og har mere end 90 medarbejdere fordelt på 2 kontorer i Danmark – i København og Aarhus – samt en stor udviklingsafdeling i Mauritius. Vi leverer integrerede økonomistyringsløsninger til detailhandel, e-handel og attraktioner. Blandt vore kunder er Whiteaway, Maxi Zoo, Kop & Kande, Sport 24, Ree Dyrepark, Statens Museum for Kunst og mange flere.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.