Find job

Java-udvikler til agilt frontend-team

Vil du være med til at automatisere, digitalisere og strømline vores nuværende og nye løsninger? Har du styr på webudvikling? Og kan du lide at arbejde agilt? Så er du måske den Java-udvikler, vi mangler i Application Development – Solutions, der er en del af ATP’s in-house IT-afdeling.  

Kan du gøre gode ting endnu smartere?  

Vi er på udkig efter dig, der kan være med til at udvikle vores interne og eksterne systemer, så vi kan blive endnu bedre til at servicere ATP’s forretning og borgerne i Danmark. Du kommer til at få stor indflydelse på design, løsninger, og måden vi arbejder sammen på i teamet, og så bliver det konkret blandt dine arbejdsopgaver at:  

  • etablere nye løsninger og videreudvikle eksisterende i tæt samarbejde med forretningen, UX-designere og teamets øvrige udviklere
  • tage nye teknologier i brug, fx Cloud, Docker og DevOps-understøttelse
  • bidrage til løsningen af teamets eksisterende opgaver, når vi fx udvikler ny feriepengeløsning, skaber overblik, rådgiver og løfter eksisterende kode til nye standarder.
     

Er din motivation i top?  

Du har en relevant uddannelsesbaggrund. Måske har du flere års erfaring som udvikler. Måske har du netop færdiggjort din kandidatuddannelse. Det vigtigste er, at du er topmotiveret og kender til Java, C#, TypeScript, Angular og Azure Cloud.  

Du er i besiddelse af et stort drive, er god til at kommunikere med forretningen og internt i teamet, og så har du desuden prøvet kræfter med de agile principper.  

Vil du være helt tæt på forretningen?  

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 217 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.  

Du kommer til at indgå i Application Development – Solutions – en sektion bestående af 15 udviklingskolleger, der dagligt udfordrer og sparrer internt i et fagligt og uformelt miljø.  

Sektionen er en del af ATP’s IT-afdeling i Allerød, hvor vi er mere end 250 medarbejdere, der arbejder mod det samme mål: Vi vil være Danmarks mest forretningsvendte IT-organisation. Det kræver, at vi understøtter stabil drift på vores eksisterende løsninger, hjælper til udvikling af nye og har et dybdegående kendskab til systemerne bag ATP’s mange ordninger.  

=dig? Så send en ansøgning  

Send os din ansøgning snarest muligt og senest torsdag d. 3. januar 2019. Vi behandler ansøgninger løbende.  

Hvis du vil vide mere om ATP, kan du kigge os i kortene på www.atp.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Flemming Kvist på tlf. 4193 9705.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.