Find job

Systemadministrator/DevOps

Vi søger en systemadministrator/DevOps, der får ansvar for opdatering og vedligehold af vores backend-servere, cloud-services, webshop og hjemmeside.

Luxion står bag KeyShot, som er verdens førende softwareprodukt til fotorealistisk visualisering af produkter ud fra 3D CAD-modeller. Som systemadministrator er du rygradden for både udvikling, salg og vores internet-baserede services. Udviklingen af KeyShot er afhængig af løbende opdatering og vedligehold af bl.a. GitLab, VPN og backup. Salget af KeyShot igennem KeyShot.com kræver monitorering, opdatering og løbende skalering af WordPress, Shopify, AWS og bagvedliggende integration til salgsdatabase. Vi har egenudviklede services til bl.a. cloud-deling af assets (PHP/HTML/JavaScript/Python) og håndtering af licenser (PHP/C++). Alt efter kompetence indenfor programmering og scripting vil du kunne biddrage til videreudviklingen af disse løsninger.

Du vil komme til at samarbejde tæt med vores softwareudviklere i Aarhus samt vores marketing og webdesign i Tustin, Californien.

Jobbet

Du kommer til at indgå i vores team i Aarhus, og dit arbejde vil typisk bestå af:

  • Vedligehold og opdatering af vores Linux-baserede servere – herunder være garant for sikkerhed, stabilitet og backup
  • Udvikling og tilpasning af moduler i WordPress, fx. integration af hjemmeside med e-commerce-løsninger
  • Bidrage til videreudvikling af cloud.keyshot.com til deling af KeyShot-ressourcer
  • Bidrage til videreudvikling af licensesystemer.
     

Dine kvalifikationer

Du har gennemført en relevant uddannelse, og vi forventer derudover følgende af dig:

  • Du har 5+ års erfaring som systemadministrator eller DevOps
  • Du har erfaring med LAMP
  • Du har solid erfaring med opsætning, vedligeholdelse og sikkerhed på Linux-servere, i et virtualiseret miljø på VMware og AWS
  • Du har erfaring i opsætning og vedligehold af WordPress
  • Du kan udvikle i PHP
  • Du er ansvarsfuld og grundig i dine opgaver
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidigt.
     

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kender til Lighttpd og NginX.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Uformel og afslappet arbejdsmiljø
  • Frokostordning
  • Gode kolleger, bordfodbold og ikke mindst god kaffe!
     

Hvem er Luxion

Luxion udvikler og sælger KeyShot, det hurtigste og nemmeste rendering-software på markedet. Med KeyShot har Luxion revolutioneret en ellers kompleks process fra 3D-geometri til fotorealistiske billeder og animation. Luxion har udviklingskontor i Aarhus samt salg/marketing/support i Tustin (Californien) og New York. Luxions kundeliste inkluderer mange Fortune 1000-firmaer som f.eks. Google, Chrysler, Fossil, frog design, HP, Microsoft, Motorola, Nokia, Philips, Samsung m.fl.

Din ansøgning

Hvis du ønsker yderligere oplysninger kan du kontakte Jesper Mosegaard, Director of Products på telefon +45 21 66 53 65 eller e-mail jobs@luxion.com.

Ansøgningsfrist: 21/12- 2018.

Din ansøgning inklusiv CV og eksamenspapirer skal sendes til jobs@luxion.com.-

Ansøgninger behandles løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.