Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent med ambitioner

Kunne du tænke dig en alsidig konsulentrolle med masser af frihed til at udtænke kundespecifikke IT-løsninger og -koncepter? Så tilbyder vi:

  • en hverdag med stor frihed ude hos nogle af de største virksomheder i Danmark
  • oplæring i vores OpenText-software og kurser, der kan styrke din profil
  • et stærkt team af dygtige konsulenter og udviklere, der står klar til at tage imod dig.

"Vi bygger koncepter, der tilfører værdi til kundernes platforme. Jeg har fx lavet en tilbudsmotor til en kunde med billeder, produktikoner, farver og en responsiv e-mail-body på samme microservice – det blev flot, velfungerende og en stor succes." fortæller Jesper Werge, konsulent hos IMIT.

Velkommen til IMIT

IMIT har eksisteret siden 2010 og er partner til den canadiske virksomhed OpenText. Det betyder, at vi implementerer deres software, StreamServe, Content Server og Archive Server, samt egenudviklede web-apps hos nogle af de største virksomheder i Danmark.

Vores 5 faste kolleger og 4 freelancere leverer kvalitetsløsninger og -koncepter baseret på de nyeste teknologier og tilpasset kundens behov og IT-infrastruktur. Løsningerne sikrer god kommunikation mellem systemer og virksomhedernes medarbejdere, og det går så godt, at vi nu søger en ny konsulent til vores team.

Bliv kundens nærmeste rådgiver

Som it-konsulent får du en særdeles alsidig rolle, hvor du har mulighed for i perioder enten at sidde fast in-house hos en kunde og i andre perioder køre ud til forskellige kunder i løbet af en uge – hovedsageligt på Sjælland. Her sætter du dig ind i deres behov og udtænker lige præcis den IT-løsning, de har brug for.

Du kommer til at arbejde med systemintegration, ERP- og CRM-systemer, databaser, webservices, XML og HTML, og du programmerer også internt i vores OpenText-software. Men du behøver ikke være ekspert på alle områder, for vi skal nok lære dig op.

"Du får stor fleksibilitet og har medansvar. Der er ikke en chef, der står og kigger dig over skulderen, så du får frihed til at styre din egen hverdag. Det er noget, jeg er super glad for." fortsætter Jesper.

Et godt arbejdsmiljø med et godt sammenhold

Som medarbejder hos os får du en række personalegoder. Derfor får du fleksible arbejdstider, pensions- og helbredsforsikring og mulighed for firmabil, og vi tilbyder løbende videreudvikling i form af kurser, så vi er med på de nyeste teknologier.

Samtidig har vi et godt sammenhold og en god portion humor. Selvom vi tilbringer størstedelen af vores tid ude hos kunderne, så mødes vi en gang om ugen på kontoret i Rødovre og deler erfaringer. Vi hjælper hinanden og bruger hinandens styrker på kryds og tværs.

Konsulent-mindset og erfaring inden for IT-udvikling

Da du tilbringer næsten al din arbejdstid sammen med kunderne, er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og trives i en udadvendt rolle. Du er løsningsorienteret, kan analysere problemstillinger og er struktureret i dine arbejdsmetoder. Du behøver ikke være programmør, men du har forståelse for IT-udvikling, og du:

  • har arbejdet med eller kender til databaseteknologier, et objektorienteret programmeringssprog og gerne webservices, XML og HTML
  • kender til ERP, CRM og systemintegrationer
  • taler og skriver dansk og engelsk.

Er du vores nye kollega?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på tlf. 38 32 34 36.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Ivan Mikkel på tlf. 40 43 37 04.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Rødovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.