Find job

SAP-applikationskonsulent til S/4Hana ERP-platform

Vil du arbejde med S/4Hana-løsninger? Og vil du være med til at skabe Danmarks mest forretningsvendte IT-organisation? Så er du nok den SAP-applikationskonsulent, vi søger til vores IT-organisation.  

Vil du vedligeholde og udvikle tæt på forretningen?  

Hos ATP er SAP en strategisk platform og lige nu befinder vi os midt i en spændende proces med løbende forbedringstiltag, der skal fremtidssikre og forbedre platformen.  

Det forpligter at være ambitiøse. Derfor søger vi nu en skarp og forretningsvendt SAP-applikationskonsulent, der kan holde det forretnings- og applikationsmæssige overblik og samtidig gå ned i tekniske detaljer med stor kompleksitet. Vi lover dig en alsidig hverdag, hvor du både sikrer en stabil drift af platformen og omsætter forretningens behov til konkrete løsninger i SAP ERP. Du kommer til at arbejde med vedligeholdelsesopgaver og på forskellige projekter i tæt samarbejde med vores dygtige udviklere, applikationskonsulenter og integrationsspecialister. Vi arbejder med mange komponenter på vores IT-platform, og det vil være en fordel, hvis du er vant til at arbejde med løsninger, der berører flere forskellige teknologier.  

Vi tror på, at IT og forretning skal være et strategisk partnerskab. Derfor forventes det, at du går løsningsorienteret og professionelt i dialog med beslutningstagerne ude i forretningen og rådgiver om eksisterende såvel som nye løsninger.  

Kan du sætte retningen på fremtidens SAP-platform?  

Du har en relevant uddannelse og minimum to års erfaring med SAP HCM, hvor du har arbejdet enten hos en større virksomhed eller i konsulentbranchen. Derudover er det en klar fordel, hvis du har kendskab og erfaring med disse komponenter:  

  • SAP SuccessFactor
  • SAP FI/CO
  • ABAP-udvikling
  • SAP PO.
     

Du trives med at arbejde i både vedligeholdelse -og projektteams, hvor du tænker agilt og kommer med god erfaring indenfor projektarbejde. Du er nysgerrig og med fremtidsbrillerne på, er du optaget af nye teknologier og perspektiver i SAP HANA og andre nye tiltag.  

Vil du med på holdet?  

ATP’s IT-organisation har godt 250 medarbejdere og på SAP-området sidder omkring 60 dygtige kolleger og venter på dig. Helt konkret bliver du ansat i SAP Application Management-afdelingen med 15 medarbejdere og en uformel samarbejdsform, hvor du kommer til at arbejde i mindre teams og en høj grad af selvstændighed.  

Du får en arbejdsplads med højt til loftet, med et positivt og fagligt miljø og med respekt for dig og dine interesser.  

=dig? Så send en ansøgning  

Send os din ansøgning senest d. 31. januar 2019. Gerne allerede i dag, da vi løbende holder samtaler.  

Har du spørgsmål til stillingen, så tag endelig fat i sektionschef Christian Kusk Langvad på tlf. nr. 5197 1890.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.