Find job

Udvikler til Koncern IT i Københavns Kommune

 

Vil du være med til at udvikle løsninger, som digitaliserer og moderniserer verdens bedste storby og gøre en forskel for mere end 600.000 borgere og 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune?  

Jobbet som it-udvikler  

I din rolle som udvikler indgår du i et tæt samarbejde med dit team, forretningen, projektledere og vores infrastruktur om at levere kvalitetsløsninger til borgere og medarbejdere i kommunen. Du bliver en del af et stærkt team, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med. Vi har et tæt teamsamarbejde, hvor vi supplerer hinanden. Det betyder, at vores team skal løfte alle opgaver hen over udvikling og drift og samlet set have de nødvendige kompetencer. Din rolle som udvikler kan omfatte mindre udviklingsopgaver af få timers varighed til store projekter, der løber over mange måneder. Yderligere forestiller vi os, at du bl.a. kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Deltage i hele udviklingsprocessen fra specifikation af krav og udvikling, til testspecifikationer og dokumentation af den færdige løsning.  
  • Udvikle integrationer og interfaces.  
  • Udarbejde og vedligeholde vigtige arbejdsgange og instrukser.  
  • Udvikle interne værktøjer i Koncern IT.  
  • Sparring omkring tekniske løsningsmuligheder.  
     

Din erfaring og personlige kompetencer  

Din baggrund er ikke så afgørende. Du kan komme fra en offentlig eller en privat virksomhed, have en lang teoretisk uddannelse fx it-ingeniør, datamatiker, cand.it. eller en solid praktisk tilgang. Du kan både være nyuddannet eller en erfaren udvikler, men du skal brænde for at levere gode løsninger og have mod på udfordringer. Det er vigtigt, at du lægger vægt på god kommunikation og dét at hjælpe hinanden, så den enkelte medarbejder og dermed hele teamet kommer i mål hver gang. Du skal have erfaring med flere af følgende teknologier:  

  • Angular, JavaScript, HTML5 og CSS  
  • PHP og/eller Java  
  • Webservices - REST/SOAP og JSON/XML  
  • SQL/NoSQL  
  • Udvikling i Git, Jenkins og Jira  
     

Vi forventer yderligere, at du

  • har et godt overblik og forståelse for faserne i et teknisk implementeringsforløb, herunder kendskab til agile metoder
  • kan sikre fremdrift på dine opgaver og forstår, at en mail alene sjældent er nok til at sikre at kunden forstår dig
  • er god til at samarbejde, da du vil få en stor kontaktflade, dels til kolleger i Koncern IT, men også til fagpersoner i forvaltningerne
  • har erfaring med test og debugging
  • har kendskab til kommunale it-løsninger
     

Løn- og ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Vil du vide mere?  

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Rasmus Warnar på 5168 7164 eller kontorchef Christian Thuesen på 2428 2498.

Søg stillingen via "Søg jobbet her" senest torsdag den 3. januar 2019. 

Vi afholder første samtaler i uge 2-4. Såfremt du går videre i forløbet, afholder vi slutsamtaler i uge 5.  

Om Koncern IT 

Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og analyse og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.