Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwareudvikler til international virksomhed

Hos Trelleborg Marine Systems i Aarhus udvikler vi positionerings- og navigationssystemer til at hjælpe store skibe sikkert i havn. Vi er verdensførende på området og har brug for din hjælp til at blive endnu bedre.

Her er innovation og nyudvikling i fokus

Vi laver det meste af både software og hardware til vores produkter fra bunden, og meget af vores arbejde er nyudvikling, da der hele tiden kommer nye kunder til med nye behov. Vores produkter består af:

  • iPad-apps med optegning af søkort og avancerede navigationsfunktioner.
  • Avancerede hardwareenheder med GPS, Wi-Fi og UHF.
  • Cloud-applications som samler kommunikationen mellem iPads, landbaserede klienter og internet services.
  • Integration til sensorer på land, såsom lasere til positionering af skibe, loadcells i fortøjningskroge og vejrsensorer for fx vind, strøm og tidevand.
  • IoT-devices og cloud-application til vores SmartPort-koncept.
     

Vores kunder er blandt andet lodser og havne over hele verden – lige fra Aarhus Havn til Panama-kanalen. Så du får mulighed for at komme ud og se noget af verden og den virkelighed, som vi forholder os til i vores daglige arbejde.

Objektorienteret programmering

Vi arbejder efter en agil udviklingsproces, hvor vi fordeler opgaverne i fællesskab, og dagligt følger op på status. Vi koder mest i C++, men også i Objective C, Java og C. Vi arbejder bl.a. med OpenGL, Qt, Node.js samt AWS, og bygger til fx iOS, Windows, Linux og web. Vi bestræber os på ikke at binde os til en bestemt platform og vælger de værktøjer, der skal til for at løse opgaven.

Du kommer til at beskæftige dig med både teoretisk og teknisk sjove opgaver af større og mindre karakter og gør en dyd ud af at lave simpel og brugervenlig UI til mange forskellige kunder. Og så laver vi code reviews og unit tests for at sikre kvaliteten i vores kode. Vores datagrundlag stammer fra den virkelige verden i form af geografiske data fra f.eks. søkort og sensordata fra GPS’er, lasere og vejrsensorer, m.m.

Der er en masse sparring at hente hos dine kolleger. Herudover samarbejder du også med sælgere i forbindelse med nysalg, hvor I drøfter kundernes krav og ønsker, samt hvordan vi imødekommer dem bedst.

Socialt samvær og udvikling af dine kompetencer

Virksomheden består af ca. 20 medarbejdere. Vi er en god blanding af dataloger og ingeniører og sætter pris på forskelligheden i vores kompetencer. Vi er et relativt lille og ungt team, opgaverne er alsidige, og du har stor indflydelse på planlægning af arbejdet og design af løsninger. Og så er fredagen fri til at arbejde med dine egne idéer!

Vi bor i flotte, nye lokaler i et kontorfællesskab i det nordvestlige Aarhus, og vi kan bl.a. tilbyde frokostordning, fitnessrum og et godt socialt miljø med f.eks. bordfodbold, fredagsbar og andre sociale arrangementer.

Innovativ udvikler med højt fagligt niveau

  • Du er uddannet enten datalog, softwareingeniør eller tilsvarende.
  • Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du har kendskab til objektorienteret programmering – meget gerne i C++
  • Du taler engelsk og også gerne dansk, men det er ikke et krav.
  • Du er systematisk, god til at samarbejde og innovativ i din tilgang til opgaver.
     

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til selve jobindholdet, kan du kontakte udviklingschef, Jakob Poulsen på telefon 41 58 43 62. Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.